Pensionsselskaber har ventet ti år i momsstrid med Skat: "Det er totalt ressourcespild"

Frustrationerne hober sig op hos en stribe pensionsselskaber, der i denne uge har ventet ti år på at få afsluttet sager om momsfritagelse hos Skat.
Ole Krogh Petersen er formand for F&P. | Foto: Pfa
Ole Krogh Petersen er formand for F&P. | Foto: Pfa

Ti år er en ”helt uacceptabel sagsbehandlingstid” i sag, hvor 16 pensionsselskaber har gjort krav på at få tilbagebetalt moms for 4 mia. kr. fra skattemyndighederne samt et tilsvarende beløb i renter. 

Det siger Ole Krogh Petersen, der er formand for pensionsselskabernes brancheforening, F&P, til Finans

”Det er totalt ressourcespild for alle. Rentebeløbet er dybest set unødvendige penge, som skatteborgerne kommer til at betale,” siger Ole Krogh Petersen ti mediet. 

I denne uge er det ti år siden, at EU-domstolen gav ATP medhold i en sag om momsfritagelse for visse ydelser, som bl.a. pensionsselskaber køber sig til. Efter dommen krævede en række pensionsselskaber momsbetalinger for dén type ydelser tilbage.

Overfor Finans anerkender Skattestyrelsen, at sagsbehandlingstiden har været for lang. Det skyldes ifølge styrelsen bl.a., at sagens komplekse juridsike problemstilling har betydet, at myndigheden har måttet vente på flere principielle EU-domme.

”Dette skal ikke opfattes som en dårlig undskyldning for den lange sagsbehandlingstid, men som en forklaring på en del af de udfordringer, vi har stået med,” skriver Skattestyrelsen i en e-mail til Finans.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også