Markant skifte: Flere forventer at arbejde længere

En stigende andel af Danicas pensionskunder planlægger at arbejde længere end pensionsalderen.
Flere af Danica Pensions kunder forventer at arbejde efter folkepensionsalderen. | Foto: Mogens Flindt
Flere af Danica Pensions kunder forventer at arbejde efter folkepensionsalderen. | Foto: Mogens Flindt
AF RITZAU

Antallet af pensionister, der fortsat arbejder, selv om de modtager folkepension, stiger i øjeblikket.

Og noget tyder på, at det fortsætter. I hvert fald har Danica registreret et betydeligt skifte i pensionskundernes forventninger til fremtiden.

Kunderne kan som et led i et såkaldt pensionstjek angive, hvornår de ønsker at stoppe med at arbejde.

Det har mere end 40.000 af dem gjort. Og bare hen over de seneste to år er andelen af dem, der forventer at stoppe med at arbejde før den lovbestemte pensionsalder, faldet fra 60 til 51 pct.

”Det er overraskende, at skiftet har ændret sig så markant på så få år. Specielt blandt den alleryngste gruppe er andelen af personer, der vil stoppe med at arbejde før pensionsalderen, faldet fra omkring 50 pct. til en tredjedel.”

”Men det vil da være positivt, hvis forventningerne også sætter sig i forhold til den samfundsøkonomi, vi kigger ind i fremadrettet,” siger han.

Mads Moberg Reumert tror i høj grad, at de økonomiske gulerødder, som der er indført de senere år til arbejdende pensionister, er en del af forklaringen, ligesom brugen af nedsat tid også er blevet meget udbredt.

Og så er der måske også sket en mentalitetsændring blandt danskerne.

”Vi har et arbejdsmarked med høj beskæftigelse, og mange ser en stor værdi i at gå på arbejde.”

”Samtidig er der mange, der fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen, og det tror jeg, at mange spejler sig i,” siger han.

Mads Moberg Reumert understreger også, at det ikke er sikkert, at forventningerne holder stik, når vi når længere hen, men erfaringen de seneste mange år har været, at folk er fortsat med at arbejde i længere tid, end de måske først havde forventet.

Forventningen til, hvornår man regner med at gå på pension, har betydning for pensionsopsparingen.

Hvis man regner med at arbejde ud over den gængse tilbagetrækningsalder, kan man nøjes med at spare mindre op hver måned, fordi man i givet fald vil spare op i længere tid samtidig med, at opsparingen skal fordeles ud over færre år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter