Lokalformænd melder ud: Høj klimaafgift vil koste Venstre mange medlemmer

Baglandet i Venstre advarer mod en klimaafgift, som kan koste både landbruget og Venstre dyrt.
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, må lægge ryg til kritik fra baglandet, som frygter en CO2-afgift på landbruget. | Foto: Bo Amstrup
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, må lægge ryg til kritik fra baglandet, som frygter en CO2-afgift på landbruget. | Foto: Bo Amstrup

Hvis der kommer en klimaafgift i den høje ende, 750 kr. per ton CO2, vil det koste partiet dyrt.

Sådan lyder det fra flere lokalformænd over for Berlingske.

På Stevns er partiforeningsformand Carl Skou temmelig kritisk over for den CO2-afgift, der er på vej. Han tilføjer, at det gælder alle liberale venstrefolk.

”Så mister Venstre medlemmer og noget af sit organisatoriske bagland. Det må vi bare erkende. Det kan også godt blive mig, selv om jeg ellers er en rimeligt hardcore venstremand, der kan finde på at forsvare det mest forfærdelige.”

De lokale venstrefolk er dermed på linje med flere fremtrædende partifæller, som også har erklæret deres modstand mod en klimaafgift, herunder europaparlamentariker Asger Christensen. Senest forlod folketingsmedlem Mads Fuglede partiet i denne uge for at gå over til Danmarksdemokraterne.

Partiforeningsformand Poul Rosendahl fra Varde forudser, at en høj afgift ”vil give vores parti en afklapsning på medlemssiden”.

Også Vesthimmerlands formand, Karl Lausten, forudser medlemsflugt og opfordrer partiet til at finde en løsning, der i videst muligt omfang tager hensyn til landbruget.

Venstres næstformand, Stephanie Lose, slår i Berlingske fast, at der kommer en klimaafgift på landbruget. Det samme sagde Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, på partiets landsmøde i weekenden.

Lose vil dog slet ikke forholde sig til, hvilket niveau afgiften skal ligge på. Om den skal være i den lave ende af de modeller, Svarer-udvalget nåede frem til (125 kroner pr. ton CO2) eller i den høje ende (750 kroner pr. ton CO2).

Stephanie Lose maner over for Berlingske til besindighed.

”Treparten skal bidrage til, at vi når vores klimamål, styrker vores indsats i forhold til natur, biodiversitet og skov, og at vi fremtidssikrer landbruget, så det har nogle rammer at udvikle sig i.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter