”Formålet med at anvende kunstig intelligens er at målrette og effektivisere kontrollen med, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Modellerne anvendes til at målrette kontrollen, så vi bruger vores ressourcer bedst muligt.”

Sådan lyder det i et skriftligt svar fra Skattestyrelsens juridiske direktør, Katrine Ledam Rasmussen, til ITWatch.

Styrelsen er blevet kritiseret af blandt andet Akademikerbladet, der omkring påske kunne afdække, at offentligheden ikke må få indsigt i en række AI-systemer, som Skattestyrelsen har udviklet. 

Skattestyrelsen afviste i den forbindelse at oplyse formålet med 16 ud af 25 AI-systemer, mens de i syv af AI-systemerne ikke ville oplyse, hvilke typer af personoplysninger, der udgør datagrundlaget.

ITWatch har gennem længere tid forsøgt at få Skattestyrelsen til at oplyse om anvendelsen af deres AI-løsninger, men ”vi kommer ikke til at stille op,” skriver pressechef Allan Larsen i en mail, hvor han henviser til Katrine Ledam Rasmussens kommentarer, der blandt andet begrunder lukketheden omkring kontrolsystemerne med risikoen for misbrug fra danske virksomheder og borgere, der ønsker at bryde skattereglerne.

”Populært sagt vil oplysninger om kontrolstrategien kunne fungere som en manual i at bryde skattereglerne,” skriver hun.

Mere åbenhed og klagemuligheder

Den manglende transparens i anvendelsen af AI til Skats kontrolsystemer kritiseres nu også af Dan Rose, der er adm. direktør i konsulenthuset Todai, som har specialiseret sig i det populære teknologiområde og blandt andet udviklet løsninger til Grundfos og PostNord. 

”Argumentet om at åbenhed er en manual til at snyde, holder efter min overbevisning ikke. AI er ikke et regelbaseret system, der kan gennemskues udefra,” siger han, og fortsætter:

”Hvis man anvender AI og ikke har de nødvendige kontrolinstanser internt, kan det faktisk betyde, at man får nogle meget store fejlmarginer. Det kunne måske også være en forklaring på de ejendomsvurderinger, der er stukket helt af,” siger han.

Ligeledes peger han på, at der kan være en konflikt i forhold til den kommende AI Act fra EU, der skal regulere brugen af AI.

”Lukketheden betyder, at man ikke kan kontrollere, om der f.eks. anvendes social behaviors, som kan være data fra sociale medier, i modellerne. Det må man forventeligt ikke jævnfør AI Act. Jeg er absolut ikke kritisk over for brugen af AI, men i dette tilfælde er der behov for gennemsigtighed og klagemuligheder, hvilket jeg ikke mener er tilfældet lige nu,” lyder hans analyse.

Ny politisk interesse

Skattestyrelsen mener dog ikke at have brudt nogen regler. 

”Når Skatteforvaltningen bruger nye teknologier, er vi opmærksomme på og arbejder målrettet med at sikre både de tekniske, forretningsmæssige, sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter, herunder de forvaltningsretlige regler og principper og de databeskyttelsesretlige regler. Og vi stiller naturligvis alle relevante oplysninger til rådighed for tilsynsmyndigheder som f.eks. Datatilsynet,” skriver Katrine Ledam Rasmussen.

Sagen har dog skabt interesse fra medlemmer af Folketinget, f.eks. Peter Kofod, der er skatteordfører for Dansk Folkeparti. Han har stillet en række udvalgsspørgsmål til skatteministeren, hvor han blandt andet vil have en redegørelse for formålet med de systemer, der kontrollerer danskerne.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil ligeledes invitere Folketingets partier til en gennemgang af den nuværende lovgivning som en del af det løbende udviklingsarbejde, skriver Ritzau.

Skattestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at der er 5,2 mio. skattepligtige borgere i Danmark. I 2021 betalte de til sammen godt 640 mia. kr. i personskatter, hvilket udgør mere end halvdelen af det samlede årlige skatte- og afgiftsprovenu på 1.200 mia. kr.