Kongehuset skal have flere penge. Det lægger regeringen op til med et udspil til økonomien efter tronskiftet i januar.

Med tre lovforslag, der dækker statens udgifter til kongehuset, lægges der op til, at udgifterne samlet øges fra 126,5 til 143,8 millioner kroner. Altså en stigning på 17,3 millioner kroner.

I en pressemeddelelse skriver Statsministeriet, at regeringen vil benytte lejligheden til at fremtidssikre kongehusets økonomi.

”Vi har et kongepar og et kongehus, vi kan være stolte af, og som repræsenterer os på fineste vis. Sådan skal det også være i fremtiden, og det ønsker vi at skabe rammerne for,” siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Ekstraordinært vil regeringen afsætte 29 millioner kroner i år. Det skal ifølge Statsministeriet sikre, at kongehuset ”har en behørig soliditetsgrad og tilstrækkelig kapital” til investeringer og udgifter som følge af tronskiftet.

Af udspillet fremgår, at regeringen ønsker at afsætte 12 millioner kroner til dronning Margrethe, som abdicerede 14. januar efter at have annonceret det i sin nytårstale to uger forinden.

Kronprinsen

Også kronprins Christian tilgodeses i udspillet fra regeringen.

Han får ikke egne årpenge endnu. Det får han først, når han etablerer egen husholdning. Men der øremærkes 4 millioner kroner til kronprinsen af de 123 millioner kroner, som afsættes til kongeparret.

Når kronprinsen senere skal have egne årpenge, så nedsættes overførslen til kongeparret med samme beløb – 4 millioner kroner.

Folketinget skal behandle de tre lovforslag, og der er fastsat førstebehandling 19. april.

Der lægges op til, at loven får virkning fra 1. februar, altså med tilbagevirkende kraft. Der vil således ske en efterregulering efter vedtagelse af lovene.

Det er regeringens plan, som det også tidligere er meldt ud, at staten skal overtage den indvendige vedligeholdelse af kongehusets slotte og palæer. Det er begrundet med, at disse er national kulturarv.

Statsministeren har tidligere varslet, at regeringen vil øge udgifterne til kongehuset.