BRUXELLES / AARHUS – Når ukrainske landmænd inden for en årrække forventes at blive en del af EU, vil det samtidig kræve omfattende omlægninger fra såvel europæiske som danske landmænd.

Sådan lyder vurderingen fra organisationer og tidligere embedsmænd i dag over for AgriWatch, der samstemmende spår, at et EU-medlemskab for Ukraine ikke bliver muligt uden markante reformer af EU’s centrale landbrugsstøtte; den såkaldte fælles landbrugspolitik eller “CAP”. 

Nogle spår endda, at et ukrainsk medlemskab som enden på den direkte støtte til europæiske landmænd. 

“Det vil være utopisk, at der ikke kommer en stor reform af landbrugsstøtten, når Ukraine skal med i EU,” vurderer Jens A. Munch, agroøkonom og tidligere mangeårig embedsmand i Europa-Kommissionen, til AgriWatch. 

Grundlæggende, lyder vurderingen, vil det være tæt på uundgåeligt dels på grund af Ukraines markante landbrugsareal, som vil blive støtteberettiget, og dels grundet den generelle udvikling i EU’s flerårige budgetter - de såkaldte MFF’er - der de seneste år har mindsket støtten til landbruget. 

Mens det ifølge Jens A. Munch vil være indenfor det praktiske mulige at inkludere Ukraine i EU’s direkte støtte, vil størrelsen på landets største bedrifter skabe problemer. Samlet vil Ukraines to største landbrug - der tilsammen udgør mere end 2 mio. hektar - kunne lægge beslag på 3 mia. kr. per år - en løsning, der “ganske enkelt ikke er politisk acceptabel” til en enkelt virksomhed, bemærker agroøkonomen. 

Ifølge landbrugsminister Jacob Jensen (V) er reformer sandsynlige, men skal stå vagt om lige konkurrence for landbruget. 

L&F: Bliver ”nødt til at omstrukturere”

Lignende vurderinger finder man hos Landbrug & Fødevarer, hvor viceformand Lone Andersen hæfter sig ved at den nuværende støtte reelt ikke vil slå til, når Ukraine optages i EU. 

Landet, bemærker hun, sidder i øjeblikket på et anslået landbrugsareal på størrelse med en fjerdedel af det nuværende EU-område. 

“Det kommer til at kræve nogle radikale omlægninger, fordi man jo kommer til at udhule, hvad man kan for pengene,” siger Lone Andersen til AgriWatch og uddyber: 

“Man bliver ganske enkelt nødt til at omstrukturere, hvordan man støtter, hvis det skal give mening.” 

Hun understreger, at den danske landbrugsorganisation generelt støtter op om ambitionen om at tildele Ukraine et EU-medlemsskab. Samtidig er forhåbningen dog, at landets indtræden samtidig vil betyde, at flere penge proportionelt set vil øremærkes udviklingen af landbrugssektoren. 

“Jeg tror ikke, at man vil kunne nøjes med de midler, der ligger i de nuværende EU-budgetter, når Ukraine kommer med. Dels fordi man er nødt til at investere mere, hvis man skal få noget for pengene, men også fordi fødevaresikkerhed er blevet mere centralt i Europa,” siger Lone Andersen. 

Kan blive enden på direkte støtte

I Bruxelles hæfter agroøkonom Jens A. Munch sig ved, at et ukrainsk EU-medlemskab efter alt at dømme kan blive trædestenen for et reelt længe tiltrængt livtag landbrugsstøtte i Europa. 

Selv har Munch gennem mere end 35 år arbejdet som agroøkonom i landbrugsdepartementet hos EU’s centrale embedsværk, Europa-Kommissionen. 

Hans arbejde har bl.a. omfattet at bidrage til beregningerne og omlægningerne af adskillige EU-udvidelser - herunder den såkaldte Østudvidelse der i begyndelsen af nullerne indlemmede en række store landbrugsnationer, som Polen, i EU-samarbejdet. 

I dag er Jens A. Munch gået på pension. Selv hæfter han sig dog ved, at siden er landbrugsstøtten generelt kun bliver mindre i EU’s budgetter. Samtidig er løbende reformer af ordningen generelt begyndt at vægte bl.a. klimatiltag højere, hvilket i hans optik rejser et centralt spørgsmål: 

“Når Ukraine skal optages, er der også argumenter for, at vi måske skifter mere substantielt fra den direkte støtte til fordel for en landbrugspolitik, der støtter mere specifikt – f.eks. med forudsætning om klimakrav og hjælper landmændene med denne omstilling,” siger Jens A. Munch. 

Han understreger, at EU’s mangeårige direkte støtte har været “enormt succesrig” op gennem 90’erne til udviklingen af det europæiske landbrug. Ser man på markedet i dag og de politiske ambitioner ift. miljøet, er den dog ikke nødvendigvis tidssvarende. 

“Derfor vil man nok politisk sige: Nu skal vi over til ikke at betale støtte til landmændene, men at hjælpe dem med at producere mere bæredygtigt,” siger Jens A. Munch. 

Forsvinder ikke natten over

Omkalfatringen af landbrugsstøtten har længe samlet momentum i Bruxelles. På ryggen af flere måneders uro blandt bl.a. franske, tyske og polske landmænd, åbnede EU’s centrale embedsværk i forrige uge en indtil videre udefineret “strategisk gennemgang” for at lette administrative byrder. 

Lignende forslag har gennem efteråret også ulmet bl.a. EU’s medlemslande. I et hidtil ubeskrevet notat til EU’s ministerråd, har landbrugsminister Jacob Jensen (V) i fællesskab med bl.a. ministre fra Holland, Bulgarien, Ungarn og Tjekkiet plæderet for mere forsimpling omkring bl.a. støttens strategiske planer. 

“Mens politikkerne har gennemgået betydelige reformer i de seneste årtier, skal der gøres mere for at finde den rette balance mellem politiske målsætninger og gennemførelses- og kontrolregler,” opsummerer ministrene bl.a.

Selv hæfter den danske minister sig i dag ved, at der generelt er behov for en opdatering af landbrugsstøtten – et arbejde, som i lyset af et ukrainsk medlemskab dog næppe er sandsynligt uden gennemgribende reformer. 

“Det er klart, at når der kommer så stort et land med, kan vi ikke lukke øjnene og bare køre videre, som om alting er som det plejer,” siger Jacob Jensen til AgriWatch.

“Det kræver det selvfølgelig, at vi tænker os godt om og får det tilrettelagt på en måde, således at Ukraine bliver implementeret på en god måde, men så der også bliver ens konkurrencevilkår,” uddyber han. 

Selv understreger Jens A. Munch, at der næppe vil komme en CAP-reform ud af det blå. Særligt med de seneste måneders uro, vil det være en øvelse hvor ændringerne sker gradvist, forventer han. 

“Man vil aldrig reducere landbrugsstøtten markant fra den ene dag til den anden. I stedet vil det være en gradvis udfasning - men hvordan den kommer til at se ud og ikke mindst i hvilket tempo, er svær at spå om,” vurderer Jens A. Munch. 

Selv peger han dog på, at indfasningsordninger med landbrugsstøtten i forbindelse med seneste store landbrugsudvidelse i begyndelsen af nullerne, strakte sig over lidt under et årti. 

“Situationen er dog noget mere presserende i dag,” siger Jens A. Munch.

Den præcise tidshorisont for et ukrainsk medlemskab er endnu uafklaret. Efter på rekordtid at være blevet godkendt til at åbne optagelsesforhandlinger om EU-medlemskab, arbejder Ukraine nu på at leve op til kravene for at blive en officiel del af EU.

Det omfatter bl.a. at få ensrettet sine lovrammer med det resterende EU.