87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver på sin hjemmeside, at de offentlige overenskomster er vedtaget med stort flertal. Ja-procenten endte på 87.
FH-formand Morten Skov Christiansen. | Foto: Jens Dresling
FH-formand Morten Skov Christiansen. | Foto: Jens Dresling
af RITZAU ‎

Der var stor enighed blandt medlemmerne af fagforeningerne under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om at sige ja til de offentlige overenskomster, som har været til afstemning.

En opgørelse på FH’s hjemmeside, viser, at overenskomsterne er vedtaget med 87 procent ja-stemmer.

Stemmeprocenten er opgjort til 66.

”I kan blandt andet se frem til fornuftige lønstigninger, som hjælper til at dække det hul, som de seneste års store inflation har skabt,” siger FH-formand Morten Skov Christiansen i en video på hjemmesiden.

Der var i alt 421.822 stemmeberettigede i afstemningen.

Tilfredsheden med overenskomsten har været størst hos blandt andre Dansk Magisterforening, Danske Tandplejere, Skolelederforeningen og Dansk Socialrådgiverforening, hvor ja-procenten var over 96.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter