Novo Nordisk beder om mere svartid på Bernie Sanders' kritiske prisspørgsmål

Senator Bernie Sanders ønsker at få sænket Novo Nordisks amerikanske priser på diabetesmidlet Ozempic og fedmemidlet Wegovy.
Foto: Hollie Adams
Foto: Hollie Adams
af marketwire

Novo Nordisk har bedt om mere tid til at svare på spørgsmål fra det amerikanske Senats udvalg for sundhed, uddannelse, arbejdsmarked og pension, der har demokraten Bernie Sanders som formand.

Det skriver Bloomberg News.

Det danske medicinalselskab var ellers blevet bedt om at svare på spørgsmålene fra senatsudvalget om prissætningen på diabetesmidlet Ozempic og fedmemidlet Wegovy onsdag i denne uge.

Senator Bernie Sanders ønsker, at priserne på de to produkter sænkes, ”så forbrugerne kan få det, og for at regeringerne ikke går konkurs”, når det er den, der skal betale for behandlingerne, hed det tilbage i slutningen af april.

Senatet udbad sig derfor i et brev til Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen den danske medicinalkoncerns interne kommunikation i relation til prissætningen. Bernie Sanders spurgte desuden til, hvorfor Wegovy er markant dyrere end Ozempic, når samme molekyle indgår i begge midler, ligesom han vil vide, om Novo Nordisk er klar til at sænke priserne ”substantielt”.

Bernie Sanders går ikke blot efter det danske selskab, men også efter den amerikanske konkurrent Eli Lilly, der med sine to tilsvarende midler, Mounjaro og Zepbound, dominerer markedet i USA sammen med Novo.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter