Energisektoren runder 100.000 ansatte

Green Power Danmark forventer tusindvis af nye arbejdspladser de kommende år.
De 100.139 medarbejdere er ansat direkte i energisektoren. Dertil kommer alle de indirekte job, som bliver skabt, fordi virksomhederne handler med resten af samfundet – for eksempel når de skal have leveret kontorartikler, mad, udført håndværkerarbejde og gjort rent.
De 100.139 medarbejdere er ansat direkte i energisektoren. Dertil kommer alle de indirekte job, som bliver skabt, fordi virksomhederne handler med resten af samfundet – for eksempel når de skal have leveret kontorartikler, mad, udført håndværkerarbejde og gjort rent.

Antallet af ansatte i energisektoren stiger for hvert år.

I 2023 var der 100.139 fuldtidsbeskæftigede i energisektoren. Det svarer til knap seks procent af alle lønmodtagere i den private sektor.

Til sammenligning var der godt og vel 95.000 fuldtidsbeskæftigede i energisektoren i 2021.

Det viser en opgørelse fra Green Power Denmark, der har fået forskeradgang til data hos Danmarks Statistik, og derfor kan tegne et kort over, hvor de ansatte i energisektoren arbejder og bor.

I opgørelsen er både den halvdel af energisektoren, der producerer energieffektive løsninger og teknologi til for eksempel fjernvarme og vindmøller taget med, samt den anden halvdel, der arbejder med blandt andet energiforsyning, -handel og -rådgivning.

To tredjedele bor i Vestdanmark

Syv ud af ti ansatte i energisektoren arbejder i den vestlige del af landet, viser opgørelsen.

Aarhus, Aalborg og Esbjerg har flest arbejdspladser, der er tilknyttet energisektoren. Viborg, Sønderborg, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner ligger alle i top-10, mens København er den eneste kommune øst for Storebælt, som klemmer sig ind blandt de ti kommuner med flest arbejdspladser.

”Der er en grund til, at Midt- og Vestjylland bliver kaldt for ’Produktionsdanmark’. Her ligger en stor del af de arbejdspladser, som leverer teknologien til ikke mindst den grønne del af energisektoren. Det skaber liv og udvikling i områder, som blev hårdt ramt, da store offentlige arbejdspladser forsvandt,” udtaler Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, i meddelelsen. 

Brintrør og havvind kan give nyt boost

Forventningen fra Green Power Denmark er, at antallet af beskæftigede i energibranchen vil fortsætte med at stige i de kommende år. 

Det skyldes blandt andet udbuddet af de seks GW havvind og planerne om at etablere et brintrør til Tyskland ned gennem Jylland. Hvis begge dele bliver en succes, vil der opstå mange nye arbejdspladser, lyder argumentet.

”Det vil kræve i tusindvis af medarbejdere at producere og opføre vindmøllerne i Nordsøen. Hvis regeringen og Folketinget vælger at etablere et brintrør langs vestkysten, vil der opstå en helt ny industri, som vil konvertere vind- og solenergi til brint og grønne brændstoffer. Det vil skabe job uden for de større byer. Hvis vi forstår at gribe mulighederne, har det store perspektiver for den vestlige del af Danmark,” udtaler Kristian Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter