Minister vil have techselskaber til at tage ansvar ved spredning af manipulerede billeder

Politiken har fundet falske pornovideoer og -billeder med 51 kendte danskere ved brug af simpel Google-søgning. Justitsminister vil have techselskaberne til at tage ansvar og rydde op.
Politiken har via Googles søgemaskine fundet manipuleret seksuelt materiale med 51 kendte danske kvinder. Det får justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at meddele, at han mener, at techselskaber som netop Google ikke gør ”i nærheden af nok” i dag for at forhindre spredningen af materialet. | Foto: Jens Dresling
Politiken har via Googles søgemaskine fundet manipuleret seksuelt materiale med 51 kendte danske kvinder. Det får justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at meddele, at han mener, at techselskaber som netop Google ikke gør ”i nærheden af nok” i dag for at forhindre spredningen af materialet. | Foto: Jens Dresling

Spredningen af manipulerede pornovideoer og billeder er et stigende problem ifølge bl.a. organisationen Digitalt Ansvar, fordi udviklingen af ny teknologi har gjort det nemmere at producere og dele. Det skriver Politiken.

Avisen har via Googles søgemaskine fundet manipuleret seksuelt materiale med 51 kendte danske kvinder, heriblandt politikere, sportsudøvere, journalister og artister. Det får justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at mene, at techselskaber som netop Google ikke gør ”i nærheden af nok” i dag for at forhindre spredningen af materialet.

Hvad ministeren ønsker at gøre ved situationen, fremgår ikke af artiklen, men Digitalt Ansvar foreslår konkret, at søgemaskiner som Google ikke viser hjemmesider med manipuleret seksuelt indhold i deres søgeresultater, således at hjemmesiderne ikke kan søges frem, ligesom det er tilfældet med seksuelt overgrebsmateriale af børn og terror, skriver Politiken.

Google har ikke ønsket at stille op til interview med Politiken, men den danske presseafdeling skriver i en mail:

”Vi har stor forståelse for, hvor belastende denne type indhold kan være for folk, der er berørt af det. Som enhver søgemaskine indekserer Google indhold, der findes på internettet, men systemet er også designet til så vidt muligt at undgå at chokere folk med skadeligt eller eksplicit indhold.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter