Statsminister erkender fejl om borgeres arbejdsmoral

Mette Frederiksen undervurderede modstand mod at droppe helligdag og begik fejl i forhold til arbejdsmoral.
Mette Frederiksen i Folketingets afslutningsdebat onsdag. | Foto: Jens Dresling
Mette Frederiksen i Folketingets afslutningsdebat onsdag. | Foto: Jens Dresling
af RITZAU ‎

Fra Folketingets talerstol erkender statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag en fejl, da hun afholder den traditionsrige afslutningsdebat inden sommerperioden.

Hun undervurderede den folkelige modstand mod afskaffelsen af store bededag, og det var det forkerte tidspunkt at starte en debat om borgernes arbejdstid.

Det skyldes, at hun forsøgte at imødegå den debat, der handler om at gå ned i tid og droppe ”hamsterhjulet”, hvilket er et udtryk, hun ikke bryder sig om.

”Men i virkeligheden begik jeg en fejl. Jeg blev fanget ind i Instagram og fortællingerne om nogle få, der helt vælger arbejdslivet fra. For det er ikke det generelle billede,” siger statsministeren.

Afskaffelsen af store bededag vurderes blandt mange at være grunden til S-V-M-regeringens store upopularitet.

Det mener statsministeren også, da hun kobler de to ting sammen.

”Jeg undervurderede modstanden mod vores forslag om at afskaffe store bededag,” siger statsministeren.

Det har vakt opsigt, når Mette Frederiksen tidligere har kommenteret borgernes arbejdstid. Borgerne bør ikke indrette sig på at arbejde mindre, har det lydt.

Hun har tidligere præciseret sine udtalelser om arbejdsmoralen og sagt, at de blev taget ud af sammenhæng. Men nu erkender hun, at hun begik en fejl.

Tidligere har det lydt fra Socialdemokratiet, at man ikke skal skamme sig over at hente sine børn lige før institutionens lukketid. Det har dog delt regeringen, for Venstre og Moderaterne har sagt, at borgerne selv må styre deres arbejdstid.

Der er i øjeblikket historisk mange mennesker i arbejde i Danmark, påpeger statsministeren selv.

”Måske ramte jeg bolden skævt. Eller blev misforstået. Måske begge dele. I hvert fald blev det oversat til, at danskerne skal arbejde mere. Og det beder hverken regeringen eller jeg om,” siger hun.

Forfattere og meningsdannere har talt for, at der kan være perioder, hvor nogle mennesker har behov for at gå ned i tid. Det kan for eksempel være, når de har små børn eller i tilfælde af sygdom.

Og det anerkender statsministeren.

”Det ændrer bare ikke på, at det fortsat skal være en dyd at gå på arbejde og forsørge sig selv,” siger hun.

Hun roser i dag borgernes høje arbejdsmoral, men tidligere har hun sagt, at borgerne ikke bør indrette sig efter at arbejde mindre.

”Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner. Glem det,” sagde hun til et arrangement hos Børsen i 2023.

Tværtimod var der behov for at få ændret mentaliteten omkring arbejdstid – særligt i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og det forhøjede trusselsbillede i Europa.

I marts sagde Mette Frederiksen, at samlebåndene ”kører i Rusland 24/7”, og at hun ikke var sikker på, at ”alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet”.

To måneder efter sagde hun 1. maj dog, at hun aldrig havde sagde, at ”danskerne skal blive ved samlebåndet efter klokken 16”.

Forklaringen var, at det er en metafor for den nye sikkerhedspolitiske situation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også