En lang række medier er blevet udsat for russiske påvirkningsangreb

Mere end 800 medier, organisationer og enkeltpersoner har været mål for angreb af desinformation, som har haft til formål at skabe splid i EU og rokke ved den vestlige støtte til Ukraine.
Det danske faktatjekmedie Tjekdet.dk er sammen med en række andre medier og organisationer blevet udsat for et koordineret påvirkningsangreb, der skulle være koordineret fra Rusland | Foto: Colourbox
Det danske faktatjekmedie Tjekdet.dk er sammen med en række andre medier og organisationer blevet udsat for et koordineret påvirkningsangreb, der skulle være koordineret fra Rusland | Foto: Colourbox

Det danske faktatjekmedie Tjekdet.dk er sammen med en række andre medier og organisationer blevet udsat for et koordineret påvirkningsangreb, der skulle være koordineret fra Rusland. Det oplyser mediet selv i en meddelelse.

Oplysningerne stammer fra en rapport fra software- og analysebureauet Checkfirst og NGO’en Reset, der udkommer i dag. Den er blandt andet skrevet på baggrund af 221 mails indsamlet fra internationale faktatjekmedier og -organisationer, herunder Tjekdet.dk, som har været udsat for det såkaldte påvirkningsangreb med titlen Operation Overload. 

Et påvirkningsangreb er et, hvor mediet eller organisationen digitalt overstrømmes med falske historier, bl.a. gennem mails direkte til medierne - i dette tilfælde med bl.a. links til russiske Telegarm-kanaler med falske eller manipulerede videoer. 

“Samlet set bidrager Operation Overload både til at få faktatjekkere til at beskæftige sig med falske historier, som Rusland gerne vil have fokus på, selvom de er falske, og til det større, strategiske mål med at udfordre sammenhængskraften i EU,” siger militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Jeanette Serritzlev til Tjekdet.

Ifølge Tjekdet har mediet modtaget næsten 70 mails med påstande, der skulle faktatjekkes.

“I min tid som chefredaktør har jeg ikke oplevet en så struktureret påvirkningskampagne målrettet faktatjekmedier som denne her. Det er en bekymrende udvikling, men med den informationskrig, Rusland har ført de seneste år, kommer det heller ikke bag på mig, at de nu går direkte efter os,” siger chefredaktør Thomas Hedin i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter