EU vil bekæmpe bunker af tekstilaffald med gebyr til producenter

Det er dyrt og svært at genanvende og håndtere de store mængder tekstilaffald. Derfor skal indtægterne fra gebyret gå til at forbedre mulighederne for genanvendelse.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur køber den gennemsnitlige borger i EU ca. 15 kilo tekstiler om året. | Foto: Frederik Timm Bentsen
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur køber den gennemsnitlige borger i EU ca. 15 kilo tekstiler om året. | Foto: Frederik Timm Bentsen

Forbruget af tøj og sko i EU resulterer årligt i omkring fire mio. ton affald, der er både dyrt og svært at genanvende.

Derfor arbejder EU i øjeblikket på mindst 16 lovforslag, der skal regulere tekstiler i Europa og pålægge tekstilproducenter et ansvar for deres produkters klima- og miljøpåvirkning, skriver DR

Producenterne vil skulle betale et gebyr, der svarer til den klima- og miljøpåvirkning, deres produkter skaber, og indtægterne fra gebyret vil blive anvendt til at forbedre indsamling, sortering og genanvendelse af tekstilaffald. 

Forslaget møder opbakning fra brancheforeningen Dansk Mode & Tekstil samt fra to danske spidskandidater til det kommende EP-valg, Moderaternes Stine Bosse og Enhedslistens Per Clausen, der begge mener, at ikke kun forbrugerne skal drosle tøjforbruget ned.

”Det er helt afgørende, at producenterne får et ansvar for at producere på en sådan måde, at tøjet kan genanvendes efterfølgende. I dag ser man meget tøj, der er sammensat af forskellige tekstiler, der gør, at det er umuligt at genanvende, så der ikke er andet at gøre end at smide det ud og brænde det,” siger Per Clausen, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Enhedslisten, til DR. 

Den endelige lovgivning vil blive besluttet og forhandlet på plads i næste valgperiode af de politikere, der bliver valgt ind i Europa-Parlamentet den 9. juni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også