Det kniber med antallet af almene boliger i landets hovedstad, og de opadgående priser på byggematerialer betyder, at der slet ikke bliver opført det antal nye boliger, som der er behov for. Særlovgivnings snarlige udløb gør situationen endnu mere kritisk. 

Det skriver Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning i en pressemeddelelse.

I København blev dørene slået op for hhv. 201 og 226 almene boliger i 2022 og 2023, og i indeværende år lyder prognosen på 361 nye boliger, fremgår det.

En særlov betyder, at kommunerne de seneste små to år har kunnet overskride det maksimumbeløb, som almene boligprojekter ellers skal holde sig indenfor, med 20 pct. Muligheden for at benytte denne undtagelse udløber imidlertid ved udgangen af denne måned, og det bekymrer teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) i Københavns Kommune.

”Når denne særaftale udløber, ser det for alvor sort ud med hensyn til at få opført almene boliger og dermed sikre, at København fortsat forbliver en blandet by. Derfor må regeringen se på at få forhøjet maksimumbeløbet, så der fortsat kan opføres almene boliger i vores allesammens hovedstad,” siger Line Barfod i meddelelsen.

”Normalt er der en vekselvirkning mellem privat og alment byggeri, men lige nu er der for alvor afmatning i begge kategorier, og det skaber en stor risiko for konkurser og massefyringer i byggebranchen, og det skal vi forsøge at undgå.”

Risikerer et politisk fatamorgana

Borgmesteren bakkes op af adm. direktør hos KAB Jens Elmelund, der mener, at ”den blandede by risikerer at blive et politisk fatamorgana, hvis ikke der sker noget.”

”Vores kunder i boligselskaberne er parate, og ventelisterne til en bolig er alenlange, men lige nu er den bitre virkelighed, at vi i KAB reelt ikke kan sætte gang i nye, almene boligprojekter. Ser vi på vores projekter, der er på standby eller stoppet, så er det en forøgelse på 20 pct., der er behov for,” lyder det fra Jens Elmelund.

Ifølge Hans-Bo Hyldig, der er adm. direktør hos projektudviklingskoncernen FB Gruppen, som opfører både private og almene boliger, er det pt. en underskudsforretning at bygge sidstnævnte. Derfor bør politikerne ”se på muligheden for at hæve rammebeløbet, uden at det samtidig medfører huslejestigninger,” lyder det.

”Det øgede rammebeløb skal dække prisstigningerne på løn og materialer, og så skal vi som private udviklere leve med en 0-forretning på de almene boliger, vi opfører som en del af en samlet bebyggelse. Det er vores bidrag til en blandet og social bæredygtig byudvikling,” siger Hans-Bo Hyldig.

Over de næste fem år er der i den almene sektor planer om at opføre knap 4800 boliger, men det kræver ifølge brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger, at maksimumbeløbet hæves på tværs af landet.