Kammeradvokaten benyttes ikke blot af staten til juridisk rådgivning. Det privatejede advokatfirma betales også af ministerier for at udarbejde dansk lovgivning.

Det skriver mediet Frihedsbrevet, der har fået bekræftelse på dette fra fire ministerier.

Ifølge juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet er det ”et demokratisk problem”, at der ikke er kapacitet i centraladministrationen til at løse lovgivningsopgaver selv.

”Jeg anfægter ikke fagligheden hos Kammeradvokaten, men jeg mener, at vi står med et principielt og demokratisk problem, når et privat advokatfirma skriver lovgivning. Det er en kerneopgave, som embedsværket i ministeriet bør løse selv,” siger Frederik Waage til Frihedsbrevet.

Mediet har spurgt samtlige ministerier, om de benytter det private advokatfirma i forbindelse med lovgivningsprocesser.

Her har Erhvervsministeriet, Klima‑, Energi- og Forsyningsministeriet, Forsvarsministeriet og Finansministeriet meddelt, at det er tilfældet.

På baggrund af en aktindsigt kan Frihedsbrevet som eksempel beskrive, at Finanstilsynet, der hører under Erhvervsministeriet, i efteråret betalte godt 165.000 kr. til Kammeradvokaten. Der skulle udarbejdes en ny lov om europæiske grønne obligationer, hvor Kammeradvokaten stod for ”udarbejdelse af selve lovforslaget med de nødvendige implementeringsbestemmelser”.

Topchef: Hører til sjældenhederne

I en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet lyder det fra Jens Bødtcher-Hansen, der er ledende partner hos Kammeradvokaten, at han ikke mener, der er belæg for Frederik Waages kritik.

Han siger, at det kun sker ”en sjælden gang”, at Kammeradvokaten bistår med ”egentlig udformning af lovforslag eller bekendtgørelser”. Og når det sker, er det ”oftest af udpræget teknisk karakter”.

”I enkelte tilfælde kan tidspres og ressourcemangel hos en myndighed sikkert også have spillet ind, men igen hører det bestemt til sjældenhederne,” skriver Jens Bødtcher-Hansen til mediet.

Navnet Kammeradvokaten dækker over det private advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten, der via kammeradvokataftalen har en særstatus som statens advokat.

Det kan dog ændre sig i fremtiden.

Af regeringsgrundlaget fra december 2022 fremgår det, at ”regeringen ønsker øget konkurrence om den juridiske rådgivning af staten”.

”Regeringen vil se på mulighederne for – og potentialerne ved – hel eller delvis konkurrenceudsættelse af kammeradvokatordningen, der skal frigive et provenu for staten,” lyder det.