Kina indvilger i samtaler med EU om afgifter på elbiler

EU og Kina vil snakke om sammen om unionens straftold på kinesiske elbiler i forbindelse med Tysklands vicekanslers besøg i Kina.
Vicekansler Habecks besøg i Kina. | Foto: Maria Martinez
Vicekansler Habecks besøg i Kina. | Foto: Maria Martinez
AF MARKETWIRE

Kina er gået med til at indlede forhandlinger med EU om unionens beslutning om at indføre straftold på import af kinesiske elbiler. Det skal ske under Tysklands vicekanslers besøg i Beijing - et besøg, der har formål at dæmpe spændingerne.

Det skriver Financial Times.

Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, hilste Kinas skridt til at indlede drøftelser med Bruxelles om EU-told velkommen, men sagde, at det var ”et første skridt, og at der vil være behov for mange flere”.

Ministerens udmelding kom, efter at Kinas handelsministerium havde sagt, at Beijing og Bruxelles var blevet enige om at indlede konsultationer om en anti-subsidie-undersøgelse, som EU iværksatte sidste år. Undersøgelsen førte i denne måned til en beslutning om at hæve tolden på kinesiske elbiler til 48 pct.

I mellemtiden går USA i en anden retning end EU ved at lukke sine grænser for kinesiske elbiler, allerede inden de er lanceret. Biden-administrationen hævede i sidste måned den samlede toldsats til 102,5 pct. på kinesiske elbiler på trods af ekstremt lav import. Canada, hvis bilindustri er tæt integreret med USA, overvejer også nye toldsatser, skriver The Wall Street Journal.

Det kinesiske marked er af afgørende betydning for Tysklands store bilindustri, hvilket gør landet særligt sårbar over for eventuelle gengældelsesaktioner fra Beijing, som allerede har annonceret sin egen anti-dumping-undersøgelse af svinekødsprodukter fra EU.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også