Efter sagerne om ”elkongerne” har der været en livlig debat om de selskaber, der driver el-distributionsnettene i Danmark.

Debatten er blevet forstærket af, at regeringen som opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefalinger er i gang med at gennemføre en analyse af konkurrenceforholdene på detailmarkedet for el.

I Forsyningstilsynet ville det kræve en absurd bemanding, hvis tilsynet f.eks. skulle kunne give en 90 pct. garanti for, der ikke sker krydssubsidiering.

Kommissoriet for analysen præciserer bl.a., det skal undersøges, ”om der kan identificeres hensigtsmæssige tiltag til at styrke konkurrencen på detailmarkedet og understøtte adskillelsen af monopol og konkurrenceudsatte aktiviteter”

og at

”herunder skal det undersøges, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med ejermæssig unbundling”.

Forbrugerne betaler

Det er i det store og hele elforbrugerne, der finansierer elnettet i Danmark. Vi diskuterer altså, om de penge, elforbrugerne betaler til elnettet, anvendes korrekt.

FSE (Foreningen af Slutbrugere af Energi) repræsenterer de industrielle forbrugere af el og naturgas i Danmark. Det er FSE’s holdning, der skal ske en fuld funktionsmæssig unbundling af elnetselskaber.

Figuren illustrerer princippet. En fuld funktionsmæssig unbundling betyder at:

* De personer, der er i et el-netselskabs bestyrelse, direktion og medarbejderstab, ikke må have nogen tilknytning til selskaber, der har kommercielle interesser på elmarkedet.

* Alle el-netselskabets aktiver skal være fuldstændig adskilt fra andre selskabers aktiver. Elnetselskabet skal fx have IT-systemer, bygninger osv., der er helt adskilte fra andres selskabers tilsvarende aktiver. For eksempel kan et elnetselskab ikke dele bygninger med selskaber, der har kommercielle interesser på elmarkedet.

 

Denne funktionsmæssige adskillelse kan sammenlignes med den adskillelse, der i Norge er mellem Statnett og Statkraft. I Norge driver Statnett højspændingsnettet. Statkraft er den største elproducent i Norge. Begge selskaber er 100 % ejet af den norske stat. Fra og med bestyrelserne er der imidlertid dén fuldstændige adskillelse, FSE argumenterer for.

Drift af elnet er en monopolaktivitet, der må reguleres effektivt. Reguleringen skal sikre, vi forbrugere ikke betaler mere for elnettet end nødvendigt. Reguleringen skal også gardere mod krydssubsidiering, så nettarifferne alene bliver brugt til elnettet.

Risiko for misbrug

En helt banal grundregel for monopol-regulering er, at strukturen for de regulerede selskaber skal give mindst mulig risiko for misbrug af monopolet. Strukturen skal altså i højst mulig grad være ”selvregulerende”.

Oven på en hensigtsmæssig struktur skal man derefter lægge en effektiv regulering.

Vi har i dag en sådan selvregulerende struktur for det danske højspændingsnet (transmissionsnettet for el). Både for gas-transmissionsnettet og for gas-distributionsnettet har vi også en selvregulerende struktur.

Desværre er dette grundlæggende krav ikke opfyldt for el-distributionsnettene. Driften af el-distributionsnettene foretages af koncerner, der har kommercielle interesser på elmarkedet. For Forsyningstilsynet, der er regulatoren, er det umuligt at sikre, der ikke sker krydssubsidiering i nogen af de mange koncerner, der bl.a. har drift af elnet i deres portefølje. I Forsyningstilsynet ville det kræve en absurd bemanding, hvis tilsynet f.eks. skulle kunne give en 90 pct. garanti for, der ikke sker krydssubsidiering.

Forbrugernes bekymring kan kun blive større af, at elselskaberne voldsomt kæmper mod unbundling af el-distributionsnettene.

For os forbrugere har det den beklagelige konsekvens, vi ikke kan vide, om vores nettariffer udelukkende bliver brugt til elnettet.

FSE støtter derfor Forbrugerrådets krav om, der foretages en regnskabs- og prisanalyse af de koncerner, der både driver elnet og har kommercielle aktiviteter.

Forbrugernes bekymring kan kun blive større af, at elselskaberne voldsomt kæmper mod unbundling af el-distributionsnettene. Som forbrugere køber vi ikke argumentet om, elnet-selskaberne kan spare ved at stabsfunktioner som fx regnskab og personaleadministration deles med kommercielle selskaber. Dén type argumenter hørte vi også for godt 20 år siden, da driften af højspændingsnettene skulle adskilles fra kommercielle opgaver. Dengang som nu er svaret det samme: Med den slags argumenter kan man advokere for at drive skibsværfter og elnet i samme koncern.

Det er muligt, en fuld funktionsmæssig unbundling i næste omgang automatisk vil føre til en ejermæssig unbundling. Når der er blokeret for krydssubsidiering, er der for ejerne ingen indlysende grund til at have ejerskab af begge typer selskaber. For FSE er det imidlertid tilstrækkeligt, hvis vi i første omgang får en adskillelse, der svarer til den norske adskillelse mellem Statnett og Statkraft.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch.