I kommunerne følger vi spændt med i den nye regerings erhvervspolitik, og hvordan man vil understøtte virksomhedernes muligheder for at vækste, innovere og skabe arbejdspladser i hele landet. Vi er i KL dybt optagede af, at den service, virksomhederne oplever lokalt, skaber værdi – hvad end det er basal erhvervsservice i den lokale erhvervsafdeling, specialiseret vejledning hos erhvervshusene eller virksomhedsrettede indsatser i kommunale jobcentre.   

Kommunerne er den lokale indgang

Kommunerne er en af de største kontaktflader, virksomhederne har med det offentlige, og derfor er vi helt afhængige af, at Christiansborg fortsat arbejder for en ambitiøs erhvervspolitik, hvor kommunerne har gode rammer for at give virksomheder og iværksættere service i topklasse.

For kun et år siden præsenterede den daværende statsminister den tidligere regerings lovprogram og dermed sin ambition om at få vedtaget en ny erhvervsfremmelov efter næsten tre års tilløb. Siden er det nye erhvervsfremmesystem trådt i kraft og har ændret strukturerne i det kommunale landkort på erhvervsområdet. I dag er vi heldigvis godt på vej mod at realisere et system med et styrket decentralt niveau, hvor kommunernes tætte kendskab og daglige kontakt til virksomhederne sættes i spil. Det betyder bedre kvalitet for virksomheder og mere erhvervsfremme for vores offentlige penge. Det kan derfor undre, at selvsamme erhvervsfremmesystem allerede diskuteres af Folketingets partier igen. Ofte kan det være en god øvelse at huske tilbage på det gamle system. For virksomhederne var det én stor jungle med for mange indgange, for mange aktører og uendelig knopskydning af projekter. En forenkling var derfor i den grad tiltrængt.

Det nye system fungerer

Kommunerne har taget et stort ansvar i at få systemet op at stå, både for at sikre det lokale perspektiv i den nationale erhvervsfremmebestyrelse og sammenhængen mellem de tværkommunale erhvervshuse og den lokale erhvervsservice. Og regionerne er med til at sætte retningen i både Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og alle erhvervshusbestyrelser.

Det går heldigvis godt med servicekulturen i de fleste kommuner, hvilket virksomhederne også mærker lokalt. For et par uger siden viste DI’s årlige erhvervsklimamåling, at virksomhedernes berøring med deres kommune er en positiv oplevelse. Målingen satte dermed en tykt streg under, at kommunerne holder et meget højt serviceniveau over for virksomheder – også selvom posen lige er blevet rystet med reformen.

Kommunerne har en stærk servicekultur over for virksomhederne

Vi har i kommunerne de senere år lagt os i selen for at styrke servicen over for virksomhederne, og reformen har samtidig betydet, at mange kommuner i øjeblikket giver deres egen erhvervsservice et eftersyn. Dels for at mindske overlappet mellem egen erhvervsservice og erhvervshusenes specialiserede service. Men også for at styrke koordination og samarbejde, så erhvervshusene bliver stærke knudepunkter i det nye system, og det gør det overskueligt at tilgå ydelser i resten af systemet.

I kommunerne er vi på mange måder gået fra en myndighedskultur til en servicekultur . Vores sagsbehandling er blevet smidigere, så det er nemmest muligt for virksomhederne at være i dialog med kommunen og få afgjort eksempelvis en byggesag. Vi er ikke i mål, men vi er godt på vej. For virksomhederne kan en byggesag handle om at skabe bedre produktionsforhold og flere arbejdspladser, men også hurtigt udvikle sig til vejledning om forretningsudvikling på andre områder. Myndighedsopgaverne hænger ofte tæt sammen med erhvervsfremmeindsatsen og handler om at hjælpe virksomheden med at stille skarpt på deres behov og udfordringer bredt set.

De senere års økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed har også betydet, at mange virksomheder har sværere ved at rekruttere. På nogle områder er der udfordringer med at få ansøgere til ledige stillinger. Derfor arbejder de kommunale jobcentre virksomhedsorientereret med stor succes. En nylig tilfredshedsmåling fra KL viser, at 8 ud af 10 virksomheder er tilfredse med deres samarbejde med jobcentrene, og at kontakten oftest ender ud i ansættelser eller praktikforløb. Kommunerne ønsker da også at bruge flere ressourcer på, at virksomhederne kan få fat i den nødvendige arbejdskraft. Her kunne Folketingets partier passende kigge på at løsne op for reguleringen og dokumentations- og proceskravene på beskæftigelsesområdet, så kommunerne i endnu højere grad kan bruge ressourcerne fornuftigt. Til gavn for virksomhederne.