Debat: Den grønne fremtid er i høj grad blå

I denne uge satte Folketinget sejl og tog hul på en ny politisk sæson – en sæson, der især kommer til at stå i klimaets tegn. Man kan dog ikke tale om det grønne, uden også at tale om det blå. Søfarten er nemlig en af flere nøgler til at løse klimaudfordringen.
Foto: Danske Rederier - PR
Foto: Danske Rederier - PR
Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier

Danmark har ikke blot fået en ny regering, men også en ny klimamålsætning om en 70% CO2-reduktion i 2030. I kølvandet herpå har regeringen inviteret dansk erhvervsliv til forpligtende partnerskaber, og i sin åbningstale tirsdag nævnte Statsminister Mette Frederiksen netop søfart som en af de brancher, regeringen vil etablere et partnerskab med.

I Danske Rederier er vi klar til at tage teten op, og vi ser frem til at indgå i partnerskab med regeringen. Som Danmarks største eksporterhverv er vi klar til at gå forrest i kampen for klimaet, og med Danmarks rolle som en af verdens store søfartsnationer, kan vi med rette have ambitioner om at påvirke den europæiske og globale regulering af søfartens klimapåvirkning.
 

Klimaneutralitet kræver forskning

På søfartsområdet har FN fastsat en klimamålsætning om at udfase udledningen af drivhusgasser fra global skibsfart hurtigst muligt og med minimum 50% i 2050.

Og skibene er da også allerede blevet langt mere energieffektive. Det er imidlertid ikke nok. De stigende fragtmængder æder den opnåede reduktion i udledningerne, så eneste holdbare løsning er at finde vejen til den CO2-neutrale skibsfart. Det er og bliver dén vigtigste dagsorden for Danske Rederier i de kommende år.

Derfor er vi glade for regeringens forslag om den grønne forskningsmilliard, der skal bruges på at finde nye løsninger på klimaudfordringerne inden for blandt andet søfart. Vejen til den CO2-neutrale skibsfart er nemlig ikke kortlagt endnu, da målet ikke kan nås med kendte teknologier.

Finder vi teknologierne, der kan løse skibsfartens klimaudfordringer, er der mange grønne jobs og grøn eksport at hente.

Derfor bør den danske maritime forskning, der i dag halter efter andre lande, styrkes markant.
 

Havvind-regler skal på plads

De danske rederier er også en vigtig aktør for klimaindsatsen i energisektoren, hvor kapaciteten af havvind skal udbygges markant i de kommende år. Og her er brugen af skibe helt afgørende: Der bruges nemlig 17 forskellige typer skibe i en havvindmølles levetid.

Allerede i dag er der 2600 personer ansat i offshore skibsfart herhjemme, og OECD forventer at antallet af arbejdspladser inden for havvind bliver 12-doblet frem mod 2030.

Hvis vi skal skubbe på den udvikling, og have del i de mange nye grønne job er det vigtigt, at danske rederier sikres lige vilkår i konkurrencen med udlandet. Det skal sikre fortsat udvikling i jobs til danske skibsassistenter og officerer i den danske offshore-flåde.

Heldigvis har et bredt flertal i Folketinget allerede besluttet at tilpasse ordningen for offshore service-fartøjer, så de ligesom i flere andre lande bliver omfattet sømandsskatteordningen og rederiernes selskabsskatteordning, den såkaldte tonnageskat.

Der udestår fortsat administrative ændringer, som skal foretages her i efteråret, før reglerne træder i kraft. Det ser vi gerne på toppen af to-do-listen for Folketinget, nu de er tilbage i arbejdstøjet.

Når de nye regler er på plads, vil det utvivlsomt styrke den danske maritime offshore sektor, og derved skabe jobs og beskæftigelse i hele landet.

Der er nok at tage fat på for Folketinget her efter ferien. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også