Regeringen er klar til at gennemføre en jordreform for at sikre et grønnere og mere klimavenligt landbrug, og fødevareminister Mogens Jensen (S) ser frem til at samarbejde med ikke mindst landbruget om omstillingen, der kan løbe op i et tocifret milliardbeløb.

Det skriver fødevareministeren i en kommentar i en mail til PolicyWatch:

"Vi skal have et grønnere og mere klimavenligt landbrug, og derfor vil den ny regering gennemføre en jordreform. Jeg er glad for, at både Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer (L&F) har foreslået, at 100.000 hektar kan udlægges til natur eller omlægges til mere skånsom landbrugsdrift. Det er positivt, så jeg ser frem til at samarbejde nærmere om det. Jeg ser gerne et partnerskab om opgaven," lyder det fra Mogens Jensen.

Da L&F i februar sammen med DN foreslog at omlægge 100.000 hektar landbrugsjord til natur eller en grønnere produktion blev det taget godt imod af flere politiske partier. Temaet blev også en central del af den nu overståede valgkamp, når debatterne handlede om klimaet – og nu er regeringen klar til at sætte handling bag ordene.

"Det er vigtigt, at vi samarbejder med interessenter og ikke mindst erhvervet om, hvordan vi kan gennemføre en jordreform. Det er vigtigt, vi finder en balance, så der også fortsat er plads til et effektivt og grønt landbrug i Danmark," pointerer Mogens Jensen og tilføjer:

"Vi har mange erfaringer med at udtage jorder på forskellig vis, f.eks. gennem arbejdet med vådområder de sidste mange år. Her har vi også samarbejdet med mange interessenter f.eks. landbruget og kommunerne. Jordfordeling er et vigtigt redskab at få i spil. De erfaringer skal vi udnytte, når vi taler om en kommende jordreform."

Mogens Jensen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere på finansieringen eller oplyse, hvornår de første møder indledes.

Landbrug forventer hurtigt udspil

I L&F forventer klimadirektør Niels Peter Nørring, at regeringen og dets støttepartier rykker hurtigt på det udspil, som organisationen fremlagde sammen med Danmarks Naturfredningsforening – så beløb til opkøb og omlægning af jord er på finansloven 2020.

"Jeg forestiller mig, at ministrene går på sommerferie nu, og når de kommer tilbage i august, så bliver man inviteret til drøftelser. For os at se er de bedste løsninger dem, vi finder rundt om bordet, med ministre, DN og evt. andre parter," siger Niels Peter Nørring til PolicyWatch.

Regner I med, at det er på næste års finanslov?

"Det så vi gerne. Man må jo sige, at regeringen med deres forståelsespapir med de andre partier i rød blok er meget klare om at være klimaambitiøs og i 2030 have reduceret udledningen med 70 pct., så det er vores klare forventning, at vi kommer i gang. Og det her kan ikke laves over night, det vil tage tid, der skal være et set up, så det bliver en succeshistorie.  Vi skal i gang hurtig, men først når man er sikker på, at det bliver gjort på den rigtige måde,” siger Niels Peter Nørring.

L&F og DN har foreslået, at staten på den lange bane opkøber op mod 100.000 hektar jord fra danske landmænd og omlægger det til natur eller anden mere klimavenlig anvendelse. Det vil således være tale om milliardudgifter, der løber over en årrække.

Det er jo rigtig mange penge, hvis man forestiller sig, at en hektar jord koster 150.000 kr. - det kan hurtigt blive 1- 1,5 mia. kr. at tage bare 10.000 hektar ud?

"Ja, vi er enige i, at vi er oppe i nogle store beløb, men vi er også der, hvor vi rent faktisk får nogle multifunktionelle fordele i forhold til klima og biodiversitet og udledning af næringsstoffer til vandmiljøet og i forhold til landskabsværdi," siger Niels Peter Nørring.

Skal være frivilligt

I debatten om at udtage landbrugsjord har det været centralt, om det skal være frivilligt for landmændene, om de vil sælge jord til staten, eller om landmændene kan tvinges til det ved ekspropriation.

Hvis planen om statslige opkøb af landbrugsjord skal blive en realitet, er det dog vigtigt, at det sker ad frivillighedens vej, mener Niels Peter Nørring.

"Det første og meget vigtige for os er, at den her proces frem mod udtagning eller omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord bygger på frivillighed. Det vil sige, at der er de rette incitamenter for landmanden til at gå i gang med en jordfordeling eller omlægning eller salg af areal. Vi skal kigge nærmere på, hvordan vi gør det på den mest intelligente måde – vi skal nogle spadestik dybere. Der er rigtig mange ting at se på, og det er vi klar til sammen med ministeriet, når der er der er truffet en politisk beslutning og afsat penge på finansloven til det her. "

Forestiller I jer, at køb af landbrugsjord skal være til markedspris?

”Det er udgangspunktet hos DN og os, at den landmand, der ophører med sin produktion og lader areal indgå i anden driftsform, typisk omlægning til natur eller ekstensiv drift, skal have erstatning for det tab, han lider. Det er naturligvis til markedsværdierne.”

Har landmanden så ikke noget med jorden at gøre mere?

"Det er forskelligt, hvad der vil være den bedst mulige løsning i de enkelte tilfælde. Der kan være tale om, at der er en landmand, der beholder arealet, og der kan være en landmand, der ønsker at drive landbrug og ikke natur, så han vil bytte areal med et produktionsareal. Der kan være mange forskellige muligheder."

Har I lavet nogle undersøgelser, der viser, om landmanden er villig til at gøre det her ad frivillighedens vej?

"Nej, men vi har hørt mange positive meldinger om, at landmanden gerne vil være med til at reducere udledningen af drivhusgasser ved netop at afhænde eller omlægge driften på disse arealer," lyder det fra Niels Peter Nørring.