Nye krav og reguleringer er på vej mod kvik- og forbrugslånsbranchen.

Regeringen vil præsentere en ny lov til februar. Derfor har brancheforeningen Digitale Långivere præsenteret sine egne forslag til, hvad ny regulering kan indebære.

Det fortæller foreningen søndag.

"Der har været meget debat om emnet, og vi kan også se, at markedet udvikler sig. Nogle af sagerne, der har været fremme i medierne, viser, at der godt kunne være behov for regulering," siger talsmand for Digitale Långivere Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Tidligere udmeldinger fra både Forbrugerrådet Tænk, Socialdemokratiet og SF lægger op til at indføre et loft over, hvad omkostninger på et lån må være om året, kaldet ÅOP.

Digitale Långivere mener dog, at man bør indføre et loft over, hvor meget de samlede omkostninger ved et lån må være. Foreningen foreslår 100 procent.

"ÅOP fortæller ikke noget om, hvad det koster at have det enkelte lån. Og det er problematisk, at det er opfattelsen i samfundet, at det gør det. Derfor foreslår vi et enkelt loft," siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Loftet vil betyde, at hvis man eksempelvis låner 50.000 kroner over tre år, så er den samlede tilbagebetaling maksimalt 100.000 kroner. Men det vil også betyde, at samme regnestykke kan gøre sig gældende, hvis lånet kun løber i få måneder.

"Folk ender i problemer, når de har store forbrugslån, der løber over lang tid. Det vil vores forslag forhindre," siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Han understreger, at der er tale om en samlet pakke af forslag, der også vil begrænse strafrenter, afsætte penge til gældsrådgivning og lave et stort, fælles register over gæld.

"Med et register vil både vi, forbrugerne og samfundet have et overblik over forbrugsgælden. Og vi ville bedre kunne se, om en forbruger var på vej i problemer, så vi kunne sige nej og hjælpe vedkommende," siger talsmanden.

Fraværende i brancheforeningens forslag er regulering af reklamer for kvik- og forbrugslån. Digitale Långivere tror, at mængden af reklamer vil falde, i takt med at markedet modnes.

Og så mener foreningen, at reklamer er afgørende for, at de kan give bankerne konkurrence på markedet for lån.

"Hvis man vil have konkurrence med bankerne, så må vi have lov til at markedsføre os. Her må vi som samfund simpelthen beslutte os for, om bankerne skal have konkurrence eller ej. Det er et politisk spørgsmål," siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.