PolicyWatch

Juraprofessorer: Pligtforsømmelse og slingrekurs i embedsmænds håndtering

Justitsministeriet så passivt til i teledatasagen på grund af valget, og det forsvarer minister Hækkerup.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Forsvarsadvokater, domstole, Folketinget og borgerne. Selv den fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) blev holdt hen i uvidenhed om nyere tids største retsskandale i tre måneder fra Justitsministeriets første kendskab til sagen om politiets telefejl.

En medvirkende årsag til forsinkelsen var, at Justitsministeriet op til folketingsvalget havde besluttet sig for at være passivt i sin behandling af teledatasagen. Og det var med folketingsvalget som eksplicit begrundelse.

Departementets forklaring, som den udtrykkes i redegørelsen om forløbet, er, at ministeriet fra valgudskrivelsen 7. maj alene ville være et forretningsministerium.

"Departementet skulle udvise tilbageholdenhed i forhold til den politiske og mediemæssige håndtering af sagen, da departementet efter valgudskrivelsen fungerede som et forretningsministerium," lyder referatet fra en samtale dagen før valget mellem departementschef Barbara Bertelsen og to afdelingschefer.

Den samme forklaring om alene at "agere som et forretningsministerium" blev givet til Rigspolitiet allerede 26. april, forud for valgets udskrivelse.

Inden da havde Justitsministeriet aflyst to oplysende møder om sagen med Rigspolitiet og et med Rigsadvokaten. Og efter valgudskrivelsen blev et tredje oplysende møde med Rigspolitiet først udskudt og siden aflyst "på grund af, at der er udskrevet valg," fremgår det af redegørelsen.

Men departementets passivitet i sagen var forfejlet, uden statsretlig grobund og – viser det senere forløb – også inkonsistent. Sådan lyder vurderingen fra to juraprofessorer i Politiken torsdag.

"I sagen er der potentielt mennesker, der lider skade, og den har stor betydning for straffesagers behandling. Der er intet som helst argument for at være passiv, drosle sit engagement ned eller koble ministeren ud af sagen, fordi der er valgkamp. Det følger af de grundlæggende pligter for embedsmænd, at man skal håndtere så alvorlig en sag. Og det følger af ministeransvarlighedsloven, at man som embedsværk har pligt til at orientere ministeren, og i særlig grad når der er tale om en alvorlig sag," siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til Politiken.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Politiken.)

Ti personer ønsker sag genoptaget på grund af teledata

Minister afviser behov for uvildig undersøgelse af teleskandale 

Mere fra PolicyWatch

Bredt flertal vil af med gas fra 2035 grundet Rusland

Rusland har for stor indflydelse, og derfor vil bredt flertal i Folketinget med gas fra 2035 ifølge ny aftale. Dansk Fjernvarme glæder sig over aftalen. Men det skorter med hjælp til landets boligejere, lyder det. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier