Vismænd sår tvivl om klimaeffekt af regeringens grønne fond
Et af regeringens store grønne slagnumre på finansloven for 2020 er oprettelsen af en ny "fremtidsfond".
Fonden skal med en samlet kapacitet på 25 milliarder kroner fremme grøn omstilling ved at investere i projekter og virksomheder herhjemme og i udlandet.
Men selv om fonden skal forvalte et større milliardbeløb, er det formentlig begrænset, hvor stor klimaeffekt den reelt vil have. Det vurderer Lars Gårn Hansen, der er miljøvismand i i De Økonomiske Råd og økonomiprofessor på Københavns Universitet.
"Som fonden er sat op nu, så er vores bud, at der ikke vil ske frygteligt meget på det grønne område," siger han.
Fonden har fået navnet Danmarks Grønne Fremtidsfond og skal fungere på markedsvilkår. Der er altså ikke tale om støttekroner, men om at staten udsteder en garanti for grønne investeringer, hvor der til gengæld forventes et afkast.
Lars Gårn Hansen understreger, at fondens klimaeffekt afhænger af, om der er en såkaldt markedsfejl i den finansielle sektor. En strukturel barriere i markedet, som gør, finansverdenen ikke selv foretager de grønne investeringer. En sådan markedsfejl er der dog ikke dokumentation for, påpeger miljøvismanden.
"Hvis der ikke er en markedsfejl, må man antage, er de projekter, der bliver finansieret gennem den statslige fond, ville være blevet finansieret af markedet uanset hvad. Og dermed vil klimaeffekten nok være begrænset," siger Lars Gårn Hansen.
Med andre ord vil Danmarks Grønne Fremtidsfond altså alt andet lige bare ende med at investere i grønne projekter, som i forvejen ville være blevet finansieret af finanssektoren. Lars Gårn Hansen tvivler derfor på, at det vil have en nettoeffekt på klimaet.
"Så længe det foregår på markedsvilkår, og der ikke er en markedsfejl, vil fonden grundlæggende investere i grønne projekter, som alligevel ville være blevet finansieret af andre institutioner," siger han.
I modsætning til vismændene mener tidligere overvismand og formand for Klimarådet, professor Peter Birch Sørensen, at fonden faktisk reelt vil bidrage til en klimaeffekt.
"Jeg tror, at den her konstruktion vil kunne sætte gang i nogle ting på det grønne område, som ellers ikke ville være kommet i gang," siger han.
Fremtidsfondens formål er ifølge finansloven at bidrage til Parisaftalens mål om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader og højst to grader celsius.
Som krav har aftalepartierne sat, at fondens midler ikke må gå til investeringer i fossile projekter, og at investeringer ikke må bryde med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Derudover må virksomheder, der modtager penge, ikke have base i skattely.
Tanken er, at Fremtidsfondens midler fordeles ud på fire eksisterende fonde, hvor Eksportkredit Fonden styrkes med 14 mia. kr., Vækstfonden med fire mia. kr., Danmarks Grønne Investeringsfond med seks mia. kr. og Investeringsfonden for Udviklingslande med én mia. kr.
Det sker for at sikre hurtig "realisering af klimaeffekt", står der i finansloven.
Peter Birch Sørensen forstår godt vismændenes bekymring. Men han mener ikke, at man kan skære fonden over én kam, idet pengene fordeles på fire forskellige fonde, der har hvert sit formål. Samtidig nævner han, at eksempelvis Vækstfonden tidligere har vist sig i stand til at levere risikovillig kapital, som ellers ikke var til at stampe op af jorden på det private marked.
"Jeg tror, at de fleste objektive iagttagere vil være enige i, at vækstfonden har fået sat gang i innovative aktiviteter, der ikke ville være kommet i stand på almindelige markedsvilkår. Og man kan forestille sig, at det samme sker for den her grønne fond," siger Peter Birch Sørensen.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at vismændenes kritik er "fuldstændig forfejlet".
"De taler decideret mod bedre vidende. Både Vækstfonden, Eksportkredit Fonden og Den Grønne Investeringsfond har på hver sin vis demonstreret, at de kan gøre en forskel. De kan supplere private banker, kapitalfonde og samtidig levere et positivt og langsigtet afkast på det. De er med til at modne det grønne marked," siger han.
(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information.)
