Et tilsyneladende simpelt greb fra landets kommuner kan medføre en CO2-reduktion på 130.000 tons ud over det, man fra politisk hold mener, der kan spares frem mod 2030.
Grebet handler om de ca. 23.000 af de i alt 31.500 kommunale bygninger i Danmark, der har et energimærke, og går ud på at forbedre alle bygningerne med ét energimærke. Det vil sige, at man eksempelvis forbedrer en bygning i den dårligste energiklasse, G, så den rykker op i energiklasse F.
Allerede abonnent? Log ind.
Læs hele artiklen
Få 14 dages fri adgang.
Det kræver intet kreditkort.
- Adgang til alle låste artikler
- Modtag vores daglige nyhedsbreve
- Fuld adgang til vores app
Få fuld adgang til dig og dine kollegaer.
Start et gratis virksomhedsprøveabonnementMere fra PolicyWatch
Partier kritiserer minister efter togulykke på Storebælt
Flere transportordførere udtrykker kritik af transportminister Benny Engelbrecht for langsom reaktion efter togulykken i 2019.
Trafikselskaber håndterer nye restriktioner forskelligt landet over
Chauffører i den kollektive transport kan undtages fra kravet om mundbind eller visir, men trafikselskabernes håndtering er forskellig.
Aftale skal sikre hurtigere internet og mere liv i landsbyer
Folketingets partier har afsat penge til en aftale, som skal sikre mere liv i landdistrikter og bymidter.
Strandet snak om atomaftale gør optimistisk comeback
EU, Iran og Rusland mødtes mandag for første gang i fem måneder for at forhandle om at redde stor atomaftale.
Kommunalpolitikere støtter Messerschmidts blåfarvning af DF
DF'ere med stærke personlige kommunalvalg står bag Morten Messerschmidt og Peter Kofods formandsprojekt.
Dansk Erhverv søger chef for politisk sekretariat 
Engageret maritim politisk konsulent til Lederne Søfart