Et tilsyneladende simpelt greb fra landets kommuner kan medføre en CO2-reduktion på 130.000 tons ud over det, man fra politisk hold mener, der kan spares frem mod 2030.
Grebet handler om de ca. 23.000 af de i alt 31.500 kommunale bygninger i Danmark, der har et energimærke, og går ud på at forbedre alle bygningerne med ét energimærke. Det vil sige, at man eksempelvis forbedrer en bygning i den dårligste energiklasse, G, så den rykker op i energiklasse F.
Allerede abonnent? Log ind.
Læs hele artiklen
Få adgang i 14 dage for 0 kr.
Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.
- Adgang til alle låste artikler
- Modtag vores daglige nyhedsbreve
- Fuld adgang til vores app
Få fuld adgang til dig og dine kollegaer.
Start et gratis virksomhedsprøveabonnementMere fra PolicyWatch
Efter 50 år: Danmark siger nej til nye EU-traktater
Søndag er det 50 år siden, at et flertal stemte ja til EF. Nu siger S og V nej til nye EU-traktater.
Nord Stream 1 og 2 lækker ikke længere gas i Østersøen
Det ser ifølge Energistyrelsen ud til, at udstrømningen af gas fra de to Nord Stream-rørføringer er ophørt.
Mette Frederiksen afviser at tale om valg midt i krise
Mette F. kan blive tvunget til at udskrive folketingsvalg kort efter advarsel om risiko for nye hybridangreb.
Dan Jørgensen ser fortsat kul som "rettidig omhu"
Beslutningen om at beordre Ørsted til at sætte kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til sommeren 2024 kommer ikke til at påvirke det danske klimamål i 2025, konstaterer energiminister.
Ørsted tvinges til at udskyde kulstop
Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.
AgriFoodTure: Entrepreneurial and Innovative Mission Director 
IT Specialist 
Projektleder til fremtidens betalingsinfrastruktur 
Erfaren og ambitiøs ESG manager med drive og godt humør søges 
Ansvarshavende chefredaktør/direktør til Fagbladet Folkeskolen ApS