USA's ambassadør anklager Huawei-chef for at arbejde for Kina

Den amerikanske ambassadør Carla Sands siger til DR, at Huaweis nordiske direktør er i lommen på Kina.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands, beskylder i et interview med DR kinesiske Huaweis direktør for Norden, Kenneth Frederiksen, for at arbejde for det kinesiske kommunistparti.

Det sker efter en konflikt om, hvem der skal opføre 5G-net på Færøerne. 

Kinas ambassadør er beskyldt for at have truet Færøerne med, at en handelsaftale er betinget af, at Huawei bliver valgt som leverandør af 5G. Noget USA – og flere danske politikere – advarer imod grundet frygt for spionage.

Mandag sagde Huaweis direktør for Norden, Kenneth Frederiksen, til DR, at selskabet hellere vil lukke end at lade informationer fra dets infrastruktur flyde til den kinesiske stat. 

Den udmelding giver Carla Sands dog ikke meget for, udtrykker hun til DR.

"Fortalere for Huawei bliver betalt for at promovere Huawei. Jeg og min ambassade arbejder hver dag for at fremme vores allierede, Danmarks, sikkerhed." 

"Og jeg er ikke betalt af et teleselskab," siger hun til DR og siger videre om Kenneth Frederiksens udsagn om, at mistanken om spionage er udokumenteret:

"Det er han betalt til, og jeg forstår det, som at han arbejder for de kinesiske kommunister. Det er dem, han arbejder for, og de er i gang med at eksportere deres overvågning, korruption og bestikkelse rundt om i verden."

Det færøske teleselskabs valg af leverandør til 5G er hurtigt blevet et geopolitisk stridspunkt mellem USA og Kina.

Kenneth Frederiksen har over for DR ingen kommentarer til Carla Sands udmeldinger om ham.

"Carla Sands og den amerikanske regering har de seneste måneder leveret en række beskyldninger og angreb mod Huawei og vores forretning. Det eneste, de ikke har leveret, er beviser." 

"I forhold til ambassadørens konkrete anklager imod mig og min person, har jeg ingen kommentarer. Den debat foregår på et niveau, som ingen har gavn af," siger han til DR.

Medie: Kina truede Færøerne for at sikre Huawei kontrakt

Mette F: Færøerne bestemmer selv i sag om kinesisk 5G-netværk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også