Delaftale giver ikke udsigt til fred i handelskrig

Onsdag underskriver Kina og USA angiveligt den første delaftale i en langvarig handelskrig mellem de to stormagter. Intet tyder dog på en kommende nedtrapning i den årelange toldkrig. "Det vigtigste signal er, at det ikke bliver værre," vurderer økonom.
Foto: YURI GRIPAS/REUTERS / X00866
Foto: YURI GRIPAS/REUTERS / X00866

Det skal tages med et gran salt, når USA og Kina onsdag underskriver fase 1 af en kommende handelsaftale. Til trods for at de to stormagter nu mødes, er der nemlig ikke tegn på en reel nedeskalering af den handelskrig, som har hersket mellem USA og Kina siden 2018 - aftalen betyder nærmere, at der bare ikke eskaleres yderligere, siger flere økonomer til dagbladet Børsen.

Aftalen kommer i kølvandet på en handelskrig, som indtil videre har varet i mere end et år. Et af de første skud blev affyret, da USAs præsident Trump pålagde en straftold på stål og aluminium fra Kina. Siden har handelsspændingerne mellem de to stormagter fået internationale organisationer til at nedtone forventningerne til den globale vækst, og skabt uro for om den globale økonomis frentud.

Overfor Børsen hæfter chefanalytiker i Danske Bank Allan von Mehren sig dog samtidig ved, at delaftalen mindsker risikoen for at der kommer yderligere eskalering.

"Toldsatserne er stadig høje. Men alene det, at man har kunnet lave en fase 1-aftale, har mindsket frygten for, at vi får den totale handelskrig, der sender global økonomi i recession," siger han til avisen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også