Kollerup foreslår kontrolpakke mod svindlere

I et nyt lovforslag lægger erhvervsminister Simon Kollerup (S) op til at sætte hårdere ind overfor bl.a. stråmænd og svindel med falske identiteter i virksomheder.
Foto: Jens Hartmann Schmidt / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Hartmann Schmidt / Ritzau Scanpix

I et nyt lovforslag lægger erhvervsminister Simon Kollerup (S) op til at styrke Erhvervsstyrelsen og "give den flere muskler" til at gribe ind over for brugen af stråmænd og svindel med identiteter og falske adresser i virksomheder.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en meddelelse.

Det indebærer bl.a. en kontrolpakke, som skal gøre det nemmere at opdage og fange svindlere.

"Hvis man selv er en lovlydig erhvervsdrivende, der følger alle reglerne, så er det selvfølgelig virkelig frustrerende at opleve, hvis andre slipper afsted med at bryde dem. Og fra samfundets side skal vi naturligvis heller ikke acceptere, at nogen snyder og ikke bidrager til fællesskabet," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S), og tilføjer:

"Derfor skal myndighederne selvfølgelig kunne komme efter svindelvirksomhederne, og det giver vi dem nu nogle bedre værktøjer til at kunne."

Lovforslaget indebærere en styrket og mere målrettet kontrol på selskabs- og regnskabsområder, der skal reducere tab for staten i form af skatteunddragelse og tab for for private kreditorer som yder lån eller er investorer.

Erhvervsstyrelsen får blandt andet mulighed for at gennemføre en risikobaseret og dybdegående kontrol af årsrapporter, hvor årsrapporter kan udvælges på baggrund af særlige indikatorer.

Det kan være udviklingen i en række nøgletal, hvor regnskabsoplysningerne sammenholdes med andre oplysninger, skriver Erhvervsstyrelsen.

Minister vil rydde op i forsikringstvister – regningen lander hos selskaberne

Skat kræver millionerstatning af banker i udbyttesag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også