Trump planlægger skattelettelser til middelklassen

Den amerikanske regering overvejer nye skattelettelser til amerikanerne, ligesom administrationen ønsker at gøre andre midlertidige lempelser permanente, fortæller rådgiver til Fox.
Foto: LEAH MILLIS/REUTERS / X90205
Foto: LEAH MILLIS/REUTERS / X90205
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske regering overvejer nye skattelettelser til amerikanerne, ligesom administrationen ønsker at gøre andre midlertidige lempelser permanente.

Det fortalte Larry Kudlow, som er præsident Trumps øverste økonomiske rådgiver, fredag til tv-stationen Fox Business Network, ifølge Reuters.

"Vi ville elske en skattelettelse på 10 pct. til middelklassen, og vi ville elske at styrke og gøre nogle af de andre skattelettelser permanente," lød det fra Larry Kudlow.

I slutningen af 2017 lykkedes det for præsident Trump som hans første store politiske sejr at vinde flertal for en skattereform, der over ti år sender 1500 mia. dollar tilbage til amerikanerne og de amerikanske virksomheder i form af skattelettelser.

"Det vil formentlig komme ud på et tidspunkt i september," sagde Kudlow om tidsplanen for et lovforslag.

Det passer sikkert fint ind i kampagneplanerne for præsident Trump, som søger at forny sit mandat ved præsidentvalget den 3. november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også