Kalenderen skrev august, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) varslede en kritisk gennemgang af de udskældte jobreformer, den tidligere socialdemokratiske regering under Helle Thorning-Schmidt gennemførte i 2012.

Nu er den kritiske gennemgang overstået og partierne bag reformen har torsdag været til det første møde af forhandlingerne om, hvad der skal gøres ved systemet. Det fokuserede på ressourceforløb.

"Vi har ventet siden valget på, at ministeren fik læst evalueringerne. Så efter et meget langt tilløb, har vi haft første drøftelse," siger beskæftigelsesordfører for Venstre Hans Andersen.

Reformerne af fleksjob- og førtidspensionssystemet er blevet voldsomt kritiseret for at fange borgere i udsigtsløse ressourceforløb og generelt tvinge borgere, der ikke kan arbejde, igennem en træg, offentlig mølle.

Peter Hummelgaard har tidligere sagt, at han og regeringen føler "et særligt ansvar", fordi det var en socialdemokratisk ledet regering, der stod i spidsen for reformerne.

"Der er åbenlyse og akutte behov for at gøre noget inde for ressourceforløbene. Vi kan se, at rigtigt mange ikke får effektive forløb."

"Så vi ser, at der er noget af snakken, når mange oplever at ressourceforløb bliver brugt til at parkere mennesker på en lavere ydelse. Og det er jo ikke meningen," siger Peter Hummelgaard.

Ændringer i reglerne skal der være enighed om i forligskredsen, der består af Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF, Konservative og LA.

Står det til Venstre, så er der ikke behov for store nybrud i systemet, som det er nu.

"Vi står bag intentionerne fra reformen fra 2012, der jo har virket. Der er brug for justeringer for at gøre systemet endnu bedre, men der er ikke brug for at lave en voldsom ændring," siger Hans Andersen.

Kommunernes Landsforening, KL, hvis medlemmer står for at udleve loven og systemet, håber på, at politikerne gør det betydeligt mere smidigt.

"Der er i den grad behov for en kritisk gennemgang. Systemet er tungt og også urimeligt tungt for nogle borgere. "

"Det virker som om, at systemet er stukket lidt af. Og det er jo ikke ressourcestærke borgere, så de bliver frustrerede," siger næstformand i KL Martin Damm (V).

Peter Hummelgaard ligger midt i mellem. 

"Der er heldigvis mange, der er blevet hjulpet og har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet."

"Men der er også mange mennesker, der ikke får den indsats, de skal have. Og det kommer til at kræve ikke bare nogle fin-tuninger men nogle reelle ændringer," siger ministeren.

KL har allerede præsenteret en række forslag til politikerne. De handler om at gøre systemet mindre regeltungt og gøre det lettere at få borgere hurtigt gennem et ressourceforløb.

Det handler blandt andet om at fjerne en del dobbeltarbejde og bringe beslutningskraften tættere på dem, der sidder med borgerne.

Målet om at gøre ressourceforløbene kortere deler Venstres Hans Andersen. Men behovet for en større revision mener han blev løst med en justering af reformen i 2018.

"Problemet med, at folk blev sendt i ressourceforløb, hvor det slet ikke gav mening, løste vi i 2018."

"Det har vi allerede set virkningen af, og siden da har vi ikke fået ret mange henvendelser fra folk, der er sendt i helt hovedløse ressourceforløb," siger Hans Andersen.

Kommunernes Landsforening er ikke helt så overbeviste:

"Justeringen tog det værste. Men vi er ikke i bund på nogen måde. Det er trangen til at beskrive alt i detaljer og processer i lovgivningen, der er problemet. Og her er der stadig meget, der kan gøres," siger Martin Damm.

Peter Hummelgaard er enig i, at justeringerne i 2018 løste dele af problemet.

"Men justeringen har ikke løst det problem, at borgerne skal have et ressourceforløb, de kan bruge til noget. Og det er et stort problem," siger ministeren, der håber på de første ændringer af systemet kan falde politisk på plads til foråret.