PolicyWatch

Federal Reserve sænker renten

Udbruddet af coronavirus får nu den amerikanske centralbank Federal Reserve til at sænke den toneangivende rente, så spændet nu lyder på 1-1,25 pct.

Foto: CHRIS WATTIE/REUTERS / X90141

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker sin toneangivende rente grundet udbruddet af coronavirus.

Renten sænkes med 50 basispoint, så rentespændet nu er på 1-1,25 pct.

"Grundlæggende er den amerikanske økonomi fortsat stærk. Imidlertid udgør coronavirus en risiko i forhold til den økonomiske aktivitet," begrunder centralbanken.

Den understreger desuden, at den fortsat vil holde tæt øje med udviklingen.

Tirsdagens rentenedsættelse er den største siden oktober 2008, og den første i år. Den følger tre rentenedsættelser i 2019 hver a 25 basispoint, som er den traditionelt mest benyttede lempelse.

På aktiemarkedet er kurserne steget efter annonceringen.

Det brede S&P 500-indeks ligger 0,6 pct. højere efter at have ligget i et minus i samme størrelsesorden kort før rentenedsættelsen.

Herhjemme stiger C25-indekset 2,9 pct. til 1266,48. Kort før rentenedsættelsen lå indekset i 1255,67.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier