Trump vil give coronaramt rejsebranche en hånd

Præsidenten mødes tirsdag med senatorer for at drøfte indsatsen over for coronavirus.
Foto: NICHOLAS KAMM/AFP / AFP
Foto: NICHOLAS KAMM/AFP / AFP
AF RITZAU

Den amerikanske rejsebranche står til at få en økonomisk håndsrækning, hvis den kommer i økonomisk klemme på grund af udbruddet af coronavirus. 

USA's regering vil hjælpe luftfarts- og krydstogtselskaber, siger præsident Donald Trump tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nogle af USA's største luftfartsselskaber melder om faldende passagertal og aflysninger på grund af coronavirusset.

Delta Airlines meddeler, at antallet af bookinger er faldet med 25-30 procent, og at det ventes at blive værre i den kommende tid.

Trump har sagt, at han vil bede Kongressen om skattelettelser og andre værktøjer for at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronavirusset. Men detaljerne er endnu uklare.

Blandt de øvrige tiltag, der har været nævnt, er hjælp til ansatte, der risikerer ikke at få løn, hvis de skal i karantæne eller hvis de har færre arbejdstimer på grund virusset.

Trump overvejer også lån til virksomheder.

Præsidenten skal senere tirsdag skal mødes med senatorer for at drøfte myndighedernes indsats. Det var ikke umiddelbart muligt at få flere oplysninger fra Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også