Lizette Risgaard: Fremryk offentlige milliardinvesteringer i grøn omstilling og boligrenovering

Når man kan indgå en trepartsaftale om en hjælpepakke  påmange milliarder over en weekend, kan man også meget hurtigt få sat gang i nye offentlige investeringer, siger formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, til Berlingske.
Lizette Risgaard | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Lizette Risgaard | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, har ikke meget til overs for økonomers advarsler om at fremrykkede offentlige investeringer ikke er det rigtige middel til at styrke økonomi og arbejdsmarked efter coronakrisen. Tværtimod anbefaler hun i et interview med Berlingske, at det offentlige investerer milliarder i infrastruktur, grøn omstilling, boligrenovering med grønt fokus, ligesom andre offentlige investeringer skal fremrykkes.

"Hjælpepakkerne har hjulpet, men vi kan godt høre, at der efterspørges endnu mere. Og der bliver med sikkerhed brug for flere tiltag. Vi har brug for nogle tiltag, så mange af dem, som er blevet arbejdsløse, hurtigt kan komme i job, når vi er på den anden side af covid-19," siger Lizette Risgaard til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også