PolicyWatch

Lufthansa indgår aftale om hjælpepakke

Flyselskabet Lufthansa har indgået en aftale med den tyske regering på op mod 9 mia. kr.

Foto: CHRISTOF STACHE/AFP / AFP

Det er nu officielt, at Lufthansa har indgået en aftale om en hjælpepakke fra den tyske regering.

Det skriver Bloomberg News.

Det betyder, at Lufthansa nu kan modtage en hjælpepakke på op mod 9 mia. euro.

Pakken skal sætte flyselskabet i stand til at håndtere de økonomiske følger af virusudbruddet. Omkring 90 pct. af Lufthansas fly står på jorden som følge af coronapandemien, der en overgang kostede selskabet op til 800 mio. euro månedligt, skriver DPA.

Planen vil gøre den tyske stat til største aktionær i Lufthansa med en andel på op til 20 pct., hvilket kan øges til 25 pct. plus én aktie, hvis Lufthansa bliver opkøbt, oplyser Bloomberg.

Den tyske stat vil dog ikke gøre brug af sine stemmerettigheder - på nær hvis selskabet står overfor et opkøb.

Mandag eftermiddag ligger Lufthansa-aktien over 5,5 pct. højere end fredag i 8,48 euro.

Mere fra PolicyWatch

Antallet af klager over udbud når sit højeste i fem år

Klagenævnet for Udbud, der behandler klager over udbud hos offentlige institutioner, modtog sidste år 117 nye klagesager. Det er det højeste antal nye sager i fem år. Flere afgørelser end normalt blev indbragt for domstolene, viser nævnets årsopgørelse.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier