Statsminister Mette Frederiksen (S) fastholder tirsdag under en spørgetime i Folketinget, at regeringen ikke er tilhænger af, at der bliver givet direkte støtte - og altså ikke lån - til hårdt ramte EU-lande.

Samtidig fortæller statsministeren, at hun ikke ser Danmark nedlægge veto i forhandlingerne om EU-budget og redningspakke.

"Regeringen er tilhængere af en stor fond, der skal hjælpe de hårdest ramte lande. Jeg er glødende tilhænger af det europæiske samarbejde. Men jeg er også nordjyde. Jeg er tilhænger af, at man selv betaler for den gæld, man stifter, siger Mette Frederiksen.

Der er forslag i EU om, at støtte til specielt sydeuropæiske EU-lande, der er hårdt ramt af coronavirus, skal være i form af både lån men også direkte tilskud. Sidstnævnte er regeringen altså fortsat modstander af.

Dansk Folkeparti så gerne, at statsministeren klart sagde, at Danmark på ingen måde vil deltage i en fond, hvor der bliver givet direkte støtte til medlemslande.

"Jeg vil generelt advare imod, at landene går til forhandlinger om noget så vitalt som EU's fremtid med et veto. Opgaven er ikke veto. Opgaven er at få et budget på plads og fond, så Sydeuropa kan komme på fode igen. Opgaven er ikke et veto. Opgaven er at finde en løsning," siger Mette Frederiksen til den sag.

Efter spørgetimen siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til emnet:

"Udgangspunktet må være, at man låner nogle penge ud, og så må man finde ud af den konkrete model. Så må man stille nogle betingelser for, at pengene bliver betalt tilbage, at det indre marked bevares, og at frihandlen sikres."

Der kører samtidig en diskussion om det langvarige EU-budget, der skal gælde de næste syv år.

Her har regeringen lagt en meget restriktiv linje og har holdt fast i, at der ikke bør gives mere målt på bruttonationalindkomst, end der gør nu.

Det er blevet kritiseret af specielt De Radikale, der gerne ser et styrket EU. Tirsdag viser et forhandlingsnotat, at regeringen måske er ved bløde op på sin linje. Mette Frederiksen holder dog fast fra talerstolen.

"Der er ikke noget i mig, der er ikke noget i regeringen, der kan se, hvorfor vi skulle have et større EU-budget. Vi bliver et land mindre, når Storbritannien træder ud. Hvis vi lægger et forsigtigt skøn, så vil et øget EU-budget koste Danmark tre til fem milliarder kroner om året. Når vi forhandler finanslov, så forhandler vi om et par milliarder. Her siger, vi, at vi skal give flere penge til EU, end vi fordeler i finansloven. Så spørger jeg: Hvor skal de penge så komme fra?," siger Mette Frederiksen og afslutter:

"Skal det være højere skatter? Eller skal det tages fra klimaindsatsen og uddannelserne? Jeg har ikke de penge."

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, synes, at statsministeren svarer i øst og vest.

"Hun taler med elastik i metermål. Det er svært at få hold på, hvor langt regeringen er villig til at gå. Hun puster sig op, men vil ikke sige, hvor smertegrænsen er, når det kommer til gaveregnen over Sydeuropa," siger han.