PolicyWatch

Regeringen lancerer klimaborgerting

99 borgere skal bidrage med løsningsforslag til at løse klimakrisen. Desværre er Folketinget ikke forpligtiget til at tage stilling til borgernes forslag, lyder kritikken

Foto: LISELOTTE SABROE//

Efter et halvt års ventetid bliver Danmarks første nationale borgerting nu oprettet. Det skriver Information.

Borgertinget kommer til at bestå af 99 medlemmer, som over de næste to år skal diskutere dilemmaer og løsninger forbundet med klimaudfordringerne. Det skal være med til at kvalificere den klimapolitisk debat, fortæller klimaminister Dan Jørgensen (S) til Information.

"Det er utroligt sundt, at os, der træffer beslutninger på Christiansborg, får andre perspektiver end dem, vi lige er vant til. Vi er vant til at lytte til eksperter og erhvervsliv, men der er rigtig gode erfaringer med borgerting fra andre lande," siger han til Information.

Det var et nybrud i dansk klimapolitik, da et politisk flertal som en del af den nye klimalovsaftale i vinter besluttede, at Danmark skal have et borgerting på klimaområdet.

De 99 borgere udvælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst, så der sikres repræsentativitet. De honoreres med 1.000 kroner for hver borgertingssamling. Medlemmerne får til opgave at diskutere »borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne«. I første omgang oprettes borgertinget for en toårig prøveperiode, hvor borgerne skal mødes tre gange i 2020 og to gange i 2021. Det første møde afholdes i september.

Et helt centralt spørgsmål har været, i hvilken grad regeringen og Folketinget skal forpligtes på at følge anbefalingerne fra borgertinget. Det står nu klart, at borgertinget skal fremlægge sine konklusioner på et givent emne for regeringen og for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Folketinget skal herefter diskutere og lave en beretning på baggrund af anbefalingerne, mens klimaministeren "kan2 give en skriftlig og offentlig tilbagemelding.

Men den model risikerer at skade både processen og formålet med borgertinget, mener Anders Blok, lektor i sociologi på Københavns Universitet og medstifter af det forskerdrevne initiativ Klima- og Omstillingsrådet, der har arbejdet for oprettelsen af et klimaborgerting i Danmark.

"Graden af forpligtelse af ret svag. I princippet er der ikke noget, som forhindrer, at ministeren og Folketinget tilsidesætter eller kun plukker helt selektivt i det, som borgerne foreslår. Det er et problem i forhold til processens legitimitet," siger han til Information.

Dan Jørgensen understreger, at han vil forholde sig til anbefalingerne:

"Jeg har besluttet, at jeg kommer til at forholde mig offentligt og skriftligt til de konkrete forslag. Det er klart, at vi er ikke juridisk forpligtet til at følge nogle anbefalinger. Men jeg tror og håber da på, at der vil komme anbefalinger, som måske kan finde vej til lovgivning i Folketinget. Det vil være det ideelle," siger Dan Jørgensen.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau på vegne af Information)

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier