EU åbner for turister fra 14 lande - men ikke USA

Fra 1. juli betragter EU turister og forretningsrejsende fra 14 lande som sikre.
Foto: Niels Christian Vilmann//
Foto: Niels Christian Vilmann//
AF RITZAU

EU har udarbejdet en liste med 14 lande, som man betragter som sikre lande og fra onsdag 1. juli vil tillade indrejse af turister og forretningsrejsende fra.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA, Rusland, Brasilien og Tyrkiet er ikke på listen.

Det er derimod Algeriet, Australien, Canada, Georgien, Japan, Montenegro, Marokko, New Zealand, Rwanda, Serbien, Sydkorea, Thailand, Tunesien og Uruguay.

Kina kan komme på listen, hvis det til gengæld tillader indrejsende fra EU, skriver Reuters.

Det er en vurdering af det aktuelle smittetryk i de pågældende lande, der ligger til grund for opgørelsen.

Listen vil blive revideret hver anden uge. Så lande lande, der i første omgang ikke opfylder kravet, kan komme med senere.

Det er Det Europæiske Råd, der består af regeringerne i EU's medlemslande, der har udarbejdet listen.

Der er tale om anbefalinger, som medlemslandene kan læne sig opad.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også