Storbritannien udelukker Huawei-dele i 5G-netværk

Efter pres fra blandt andet USA har Storbritannien valgt at udelukke Huawei fra udbygning af 5G-netværk.
Foto: Matthew Childs/REUTERS / X03810
Foto: Matthew Childs/REUTERS / X03810
AF RITZAU

Storbritannien udelukker den kinesiske telegigant Huawei fra at deltage i udbygning af 5G-netværket i landet.

Det siger kulturminister Oliver Dowden tirsdag ifølge Reuters.

Alle teleselskaber skal desuden have fjernet Huawei-dele fra deres netværk senest i 2027, oplyser han.

Beslutningen vil betyde, at udbygningen af 5G-mobilnetværket bliver forsinket, oplyser Dowden.

I forvejen er Huawei på den sorte liste i USA, som har forbudt landets teleoperatører at bruge firmaets 5G-udstyr. Virksomheden er også pålagt handelsrestriktioner.

Den amerikanske regering har ifølge Reuters forsøgt at overtale sine allierede til at gøre det samme.

USA begrunder det med, at Huawei udgør en sikkerhedstrussel på grund af en påstået nær tilknytning til Kinas regering eller militær.

Huawei har afvist beskyldningerne og står fast på, at koncernen er uafhængig.

I januar gav Boris Johnson grønt lys til, at Huawei kunne levere noget af teknologien til 5G-netværket, men USA har lagt pres på Johnson for at få ham til at ændre den beslutning.

Kinas telegigant kan blive udelukket fra Storbritannien

Teleanalytiker: Man er tonedøv hvis man laver en aftale med en kinesisk leverandør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også