En ny motorvejsforbindelse til 16-17 mia. kr. til gavn for fremkommelighed og erhvervsudvikling i Midt- og Vestjylland bliver ikke til noget foreløbig.
Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til Børsen forud for, at regeringen til efteråret fremkommer med sin plan for, hvordan infrastrukturen herhjemme skal udbygges de næste ti år.
Til avisen siger han, at "det måske er et af de projekter, der ligger længere ude i fremtiden, end det tidligere har gjort. Simpelthen pga. rå økonomi, og fordi den samfundsmæssige forrentning er så dårlig, som den er."
Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzsen holder fast i, at byggestarten til motorvejen skal ske i 2023, og hos den Viborg-baserede transportvirksomhed JP Group, der kan imødese 90 km landevej mellem Viborg og Vejle en rum tid endnu, kalder man over for Børsen ministerens udmelding for "en erhvervsmæssig katastrofe."
Transportkoncern investerer 2 mia. kr. i Horsens
MG Real Estate bygger logistikcenter på 80.000 kvm ved Fredericia
Femern-forbindelsen spås at give Trekantområdet øget konkurrence
Novo Nordisk udvider Kalundborg-fabrik for 800 mio. kr.