Som del af den myriade af redningspakker, Folketinget satte i værk i foråret, var, at små- og mellemstore virksomheder kunne få den moms og lønsumsafgift, de havde betalt i marts, tilbage som rentefrie lån.

Det skulle sikre, at virksomhederne havde penge i kassen til et forår og en sommer med nedlukninger og markant færre kunder. Men behovet har været langt mindre end ventet. Det fremgår af et Folketingssvar.

"Det bemærkes, at der på daværende tidspunkt blev forudsat en udnyttelsesgrad af det mulige låneomfang på 75 procent. Den faktiske udnyttelsesgrad har været væsentligt lavere," skriver Skatteministeriet i svaret.

I forbindelse med hjælpepakken blev det estimeret, at staten ville kunne ende med at sende betalt moms og lønsumsafgift for 35,7 milliarder kroner tilbage til virksomhederne.

Men det faktiske tal endte på 6,6 milliarder kroner. Det forventes at koste staten 250 millioner kroner i lån, der ikke bliver betalt tilbage.

Interesseforeningen SMVdanmark har tidligere estimeret, at låneordningen har sparet virksomhederne for et trecifret millionbeløb i renter.

"Det er glædeligt og positivt, at der ikke er så mange små- og mellemstore virksomheder, som man kunne have frygtet, der havde brug for at få den likviditet, de havde betalt i moms i marts, tilbage som rentefrit lån," siger skattepolitisk chef hos Dansk Industri Jacob Bræstrup.

Virksomhederne kunne ansøge om lån fra 5. maj, hvor loven blev vedtaget, til 15. juni. Lånene skal betales tilbage senest 1. april 2021.

Ifølge Jacob Bræstrup viser tallene, at virksomhederne kun har brugt muligheden, hvis de reelt havde et behov. Og at man godt kunne have omfattet større virksomheder også.

"Det viser meget godt, at det kun er de virksomheder, der har brug for likviditeten, der taget lånet. De, der ikke har et behov, er ikke interesseret i hverken udskudt skat eller at have pengene stående på en konto."

"Af samme grund er det ærgerligt, at man ikke fulgte vores anbefaling om at udvide låneordningen til større virksomheder også," siger han.

Samlet gennemførte Folketinget og regeringen tilbage i foråret hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb i både støtte, lønkompensation og kredit til det danske erhvervsliv. Det gik hurtigt og blev af finansminister Nicolai Wammen (S) omtalt som "krigskirurgi".

Det overrasker da heller ikke Jacob Bræstrup, at virkeligheden og estimaterne er endt langt fra hinanden.

"Man kan ikke pege fingre af, at det var svært på forhånd at beregne, hvor mange virksomheder der ville have behov for det. Det ville vi heller ikke selv have kunnet," siger han.