Danmark vil ikke blive del af den solidaritetsmekanisme, der ligger i EU's pagt for migration og asyl, som EU-Kommissionen onsdag har fremlagt et forslag til.

Det står i forslaget til forordningen, at Danmark kan meddele EU-Kommissionen, om landet ønsker at tilslutte sig part 3, 5 og 7.

Det er tre dele, som ikke omfatter den fleksible mekanisme til omfordeling af asylansøgere, som er det politisk mest omstridte kapitel.

"Som der er lagt op til, kommer Danmark ikke til at være bundet af de krav om at skulle omfordele flygtninge," siger professor ved Københavns Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen, som forsker i migration og asylspørgsmål.

Det skyldes Danmarks retsforbehold.

Danmark valgte at tilslutte sig Dublin II-forordningen i 2006. Den handler om behandlingen af asylsager i EU.

Den vil EU-Kommissionen med sit forslag ændre, da den reelt ikke fungerer, og Danmark kan så vælge, om landet ønsker at deltage disse ændringer.

"På sæt og vis kommer Danmark til at skulle nikke ja til en opdateret udgave af Dublin-reglerne, og de ting, der ligger oven over i form af en solidaritetsmekanisme, er noget, der kun vil vedrøre de andre medlemslande," siger Gammeltoft-Hansen.

For Danmark kan de nye regler få betydning for det, som handler om den fælles grænsekontrol. Det kan også gælde operationer under EU's kyst- og grænseagentur, Frontex.

Den danske regering har klart afvist, at man ønsker at deltage i en omfordeling af asylansøgere.

Forslaget fra EU-Kommissionen lægger op til, at de øvrige EU-lande kan vælge, hvordan de vil vise solidaritet.

Men er der krise, lægges der op til, at man enten skal tage imod personer, som vurderes at have ret til asyl, eller man skal hjælpe andre EU-lande med at sende personer hjem til deres oprindelsesland.