Morten Østergaard sygemelder sig efter krænkelsessager

Efter en uge i politisk stormvejr har Morten Østergaard, tidligere leder for De Radikale, sygemeldt sig.
Foto: Martin Sylvest
Foto: Martin Sylvest
AF RITZAU

Morten Østergaard er blevet sygemeldt. Det oplyser De Radikale.

Han gik af som politisk leder for partiet onsdag i sidste uge og endte i et politisk stormvejr, efter at det kom frem, at han havde krænket partifællen Lotte Rod et årti forinden.

Det har han undskyldt for, og Lotte Rod har tilgivet ham. Morten Østergaard faldt ikke på grund af den uønskede berøring, men på grund af sin håndtering af sagen.

Den politiske leder har holdt det hemmeligt både for offentligheden og folketingsgruppen, at han var krænkeren. Næstformand Sofie Carsten Nielsen blev valgt som ny leder for partiet, efter at hun vandt et kampvalg mod partifællen Martin Lidegaard.

Den nyvalgte politiske leder sagde på et efterfølgende pressemøde, at Morten Østergaard har en fremtid i partiet. Hvad den bliver, er dog usikker.

"Jeg vil tage stilling til hans situation, når han er tilbage fra sygeorlov," siger Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse mandag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også