UK og EU giver hinanden skylden for langsommelige brexit-forhandlinger

Trods en deadline torsdag sker der ikke særlige fremskridt i forhandlingerne om brexit.
Foto: POOL/REUTERS / X80003
Foto: POOL/REUTERS / X80003
AF RITZAU FINANS

Forhandlerne fra Storbritannien og EU giver gensidigt hinanden skylden for manglende fremgang i forhandlingerne om brexit. Det skriver Bloomberg.

Der er ikke nået særlige fremskridt frem mod deadline, som var sat til på torsdag.

På et møde mellem EU-ministrene tirsdag forklarede EU's chefforhandler, Michel Barnier, at forhandlingerne endnu ikke har givet så store fremskridt, så man kunne komme ind i den såkaldte tunnel, der er den intense afslutningsfase for forhandlingerne.

En talsmand for den britiske premierminister, Boris Johnson, pointerede dog, at Storbritannien er "klar og villig" til at forlade EU uden en aftale. Et resultatet, han ikke frygter.

Boris Johnson har truet med at forlade forhandlingerne på torsdag, hvis der ikke er muligheder for en aftale, skriver Bloomberg.

Boris Johnson skal mødes med kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag for at diskutere brexit-forhandlingerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også