Briterne: EU skal ændre tilgang før handelsforhandlinger kan genoptages

Der skal ske en "funamental ændring" i EU's tilgang, før det der er grundlag for at genoptage Brexit-forhandlinger, lyder det.
"Storbritannien tror fortsat på, at der ikke er noget grundlag for at genoptage forhandlingerne, medmindre der sker en fundamental ændring i EU's tilgang," lyder det i en udtalelse fra den britiske premierminister Boris Johnsons kontor. | Foto: EDDIE MULHOLLAND/AFP/Ritzau Scanpix
"Storbritannien tror fortsat på, at der ikke er noget grundlag for at genoptage forhandlingerne, medmindre der sker en fundamental ændring i EU's tilgang," lyder det i en udtalelse fra den britiske premierminister Boris Johnsons kontor. | Foto: EDDIE MULHOLLAND/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Storbritannien mener fortsat ikke, at der på nuværende tidspunkt er et grundlag for at genoptage handelsforhandlingerne med EU. Sådan lyder det efter et opkald mellem EU's chefforhandler, Michel Barnier, og hans britiske modstykke, David Frost.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag aften.

"Storbritannien tror fortsat på, at der ikke er noget grundlag for at genoptage forhandlingerne, medmindre der sker en fundamental ændring i EU's tilgang," lyder det i en udtalelse fra den britiske premierminister Boris Johnsons kontor.

"Det betyder en EU-tilgang, der er i overensstemmelse med at prøve at finde frem til en aftale mellem selvstændige ligemænd og med en accept af, at bevægelse er nødt til at komme fra EU såvel som fra Storbritannien," lyder det også ifølge Reuters.

Talsmanden kalder dog også opkaldet for "konstruktivt" og fortæller, at de to parter er blevet enige om at holde en fortsat tæt kontakt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også