EjendomsWatch har i de seneste dage beskrevet, hvordan flere pensionsselskaber planlægger at investere i såkaldte friplejehjem. Det er absolut glædeligt – for dem har vi brug for i København.
Venstre i København vil gerne i dialog for at sikre, at det politiske niveau kan gøre vores for at komme de investorer, der kunne tænkes at kigge på København, i møde.
København råder i dag kun over tre friplejehjem, og vi har plads til mange flere. Ikke mindst fordi vi kan se, at folk er rigtig glade for dem.
I de kommende år bliver vi langt flere ældre københavnere – og skal ifølge prognoserne bygge op mod 30 nye plejehjem frem mod 2035. Her vil en hjælpende hånd i form af pensionsselskaber, der bygger og måske også friplejehjem, være stærkt velkommen.
Vi ved, at de ældre er glade for friplejehjemmene og gerne vil bo der – og for kommunen ligger der et stort potentiale i på denne måde at mobilisere civilsamfundet.
Derfor skal vi som kommune understøtte friplejehjemmene ved at informere om mulighederne og indgå i seriøs dialog om mulige grunde, ikke mindst i byudviklingsområderne.
Kommuner møder kritik: Mangel på transparens skader investeringsmuligheder
NREP vil med på ældrebølgen: Vil bygge 10-15 plejehjem i de kommende år
Pensionsselskab leger med tanker om at sælge hjemmehjælp og omsorg
Pensionsselskaber planlægger stribevis af investeringer i plejehjem