Mette Reissmann trækker sig som borgmesterkandidat i København

Socialdemokratiet i København har brug for at samle sig om én person, siger Reissmann om trukket kandidatur.
Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
AF RITZAU

Mette Reissmann trækker sig som socialdemokratisk overborgmesterkandidat i København.

Det skriver hun på Facebook, 11 dage efter at hun meldte sig som kandidat.

"Jeg har gennem den sidste uge talt med folk i og omkring partiet og tænkt tingene igennem."

"Socialdemokratiet i København skal samles igen, hvilket er større end mine ambitioner, og jeg vil ikke stå i vejen for, at det kan ske så hurtigt som muligt med én person i spidsen."

"Derfor har jeg besluttet mig for at trække mig som overborgmesterkandidat og bruge min tid og kræfter på at føre valgkamp som BR-kandidat (Borgerrepræsentationen, red.) med det stærkeste hold bag mig. For et stærkere og bedre København," skriver Mette Reissmann.

Hun var den første i Socialdemokratiet til at melde sig som kandidat, efter at Frank Jensen trak sig som følge af flere sager om krænkelser af kvinder.

Efterfølgende har Sophie Hæstorp Andersen - nuværende regionrådsformand i Region Hovedstaden - også meldt sig som kandidat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også