Oppositionen vil have flere eksperter på banen i sag om mink

Flere af oppositionens partier ønsker at høre andre eksperters vurdering i sagen om de millioner af mink, der bliver slået ned i kampen mod coronavirus, da den særlige cluster 5 allerede kan være udryddet, skriver Berlingske.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger

En række sundhedsordførere fra oppositionspartier stiller sig kritisk over for nedslagtningen af millioner af mink, der sker for at bremse smitten af coronavirus og den særlige cluster 5, som er muteret i mink.

Det skriver Berlingske.

"Spørgsmålet er, om det er fuldstændigt ude af proportioner. Virus muterer jo også i mennesker. Nogle af de ting bliver man altså nødt til at undersøge, og så bliver man nødt til at have videnskab fra andre lande også. Det kan jo ikke kun være Danmark, som har disse udfordringer med mutationer," siger DF's Liselott Blixt til Berlingske, da hun mener, at regeringen såvel som Statens Serum Institut skulle have spurgt flere til råds om beslutningen.

Hos de Konservative er man ved at planlægge en høring, der skal foregå mandag, hvor en række dyrlæger, eksper og fødevareminister Mogens Jensen (S) er inviteret, fortæller sundhedsordfører Per Larsen, der mener, at man burde sikre avsmateriale fra raske mink. Samtidig meldte venstre i går ud, at partier ønsker at få sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd i et forsøg på at få besvaret, hvad der ligger til grund for beslutningen.

"Sagen er den, at når vores myndigheder så entydigt siger, at der er risiko for folkesundheden, så er vi nødt til at handle. Er der noget, vi har lært, så er det, at i de lande, der handler for sent, der kommer virussen ud af kontrol," lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde lørdag, hvor han sammen med bl.a. andre fødevareminister Mogens Jensen forsvarede regeringens beslutning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også