Evaluering af restaurationslov udskydes på ny

Erhvervsminister Simon Kollerup har igen udskudt evalueringen af den restaurationslov, som i 2017 betød, at unge ned til 15 år kunne få lov at servere alkohol på restauranter.
Erhvervsminister Simon Kollerup udskyder igen evalueringen af restaurationsloven fra 2017. | Foto: Emil Helms
Erhvervsminister Simon Kollerup udskyder igen evalueringen af restaurationsloven fra 2017. | Foto: Emil Helms

Først i starten af 2021 er der udsigt til, at restaurationsloven evalueres, skriver Altinget.

Dermed er der gået langt mere end de planlagte to år til evaluering fra indførelsen af loven i 2017, som betød, at unge ned til 15 år må servere alkohol på restauranter.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) skyldes den forsinkede evaluering, at der først kom et folketingsvalg i vejen, og siden har 2020 handlet om corona.

"Dette har sammenlagt forsinket evalueringsarbejdet yderligere. Idet jeg skal beklage forsinkelsen, kan jeg oplyse udvalget om, at arbejdet er genoptaget, og det forventes at evalueringsrapporten kan oversendes til Erhvervsudvalget primo 2021," skriver Simon Kollerup i et svar til Folketinget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også