Globale it-selskaber går sammen om at udvikle coronapas

Microsoft, Salesforce og Oracle skal sammen med sundhedsorganisationer udvikle et digitalt coronapas, der kan høje sikkerheden i lufthavne og på arbejdspladser.
Foto: KAY NIETFELD/AFP / POOL
Foto: KAY NIETFELD/AFP / POOL

Store it-selskaber som Microsoft, Salesforce og Oracle er gået sammen med en række sundhedsorganisationer i gruppen The Vaccination Credential Initiative (VCI) om at skabe et digitalt coronapas, skriver Finans.

Målet er at høje sikkerheden i eksempelvis lufthavne og på arbejdspladsen, fordi passet skal kunne hjælpe myndigheder med at af- eller bekræfte, hvorvidt en person har fået en vaccine. Derudover kan det også forebygge løgne om at have modtaget vaccinen.

"Åbne standarder og kompatibilitet er hjertet af VCI’s indsats, og vi ser frem til at hjælpe WHO og andre globale interessenter med at implementere og opskalere åbne, globale standarder for sundhed og kompatibilitet," udtaler Paul Meyer, der er adm. direktør i non-profit organisationen The Commons Projekt Foundation, der er en af hovedaktørerne bag projektet, i en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også