Regeringen tager yderligere skridt mod genåbning: Regler for store butikker lempes

Forretninger på over 5.000 kvm. får lov til at åbne med op til 250 kunder ad gangen fra mandag. Flere elever kan vende tilbage i grundskoler, på ungdoms- og voksenuddannelser, efter- og højskoler fra mandag, oplyser Justitsministeriet. (opdateret)
Foto: LISELOTTE SABROE
Foto: LISELOTTE SABROE
af ritzau og Iben Schmidt

Regeringen åbner op for, at forretninger på over 5.000 kvm. fra mandag kan åbne med op til 250 kunder ad gangen.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Desuden kan efterskoler og højskoler genåbne mandag, mens afgangselever i grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser må genåbne med reduceret fremmøde.

Ud over, at kvadratmeterkravene for butikker på mere end 5000 kvm. bliver lempet, bliver kravet for butikker på under 10.000 kvadratmeter om tidsbestilling også fjernet - men kun hvis der etableres en anden model, der reducerer risikoen for sammenstimling, lyder det.

Modellen vil blive drøftet i sektorpartnerskabet for detailhandlen, skriver ministeriet.

Det er SF, De Radikale, Enhedslisten og regeringen, der har indgået aftalen tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også