Fagforening vinder sag om seksuel chikane og en kvart mio. kroner til klient efter oprustning

HK-advokat står bag øget fokus på sager som seksuel chikane, og nu har fagforeningen vundet stor erstatningssag i Østre Landsret.
HK-advokat Maria Elisabeth Reimer Rasmussen har siden 2019 uddannet HK-medarbejdere i at identificere sager om seksuel chikane. | Foto: Tom Kristensen/PR
HK-advokat Maria Elisabeth Reimer Rasmussen har siden 2019 uddannet HK-medarbejdere i at identificere sager om seksuel chikane. | Foto: Tom Kristensen/PR

En yngre kvinde får en kvart mio. kr. i erstatning i en sag, hvor hun er blevet voldtaget og chikaneret af en mandlig kollega, skriver HK i en pressemeddelelse.

Fagforeningen har øget sit fokus på sager om seksuel chikane, efter HK-advokat Maria Elisabeth Reimer Rasmussen siden 2019 har uddannet HK-medarbejdere i at identificere sager om seksuel chikane.

"Det her er en meget grum sag om seksuel chikane. Jeg er meget tilfreds med, at landsretten er enig med os i, at afskedigelsen skyldes, at medlemmet fortalte sin arbejdsgiver, at hun havde været udsat for seksuel chikane," udtaler Maria Elisabeth Reimer Rasmussen, der har ført sagen for HK, i meddelelsen.

Ved siden af sit arbejde hos HK er Maria Elisabeth Reimer Rasmussen i gang med en ph.d. om sager om seksuel chikane, hvilket er blevet meget aktuelt i kølvandet på metoo-bølgen.

"Vi har mangedoblet antallet af sager om seksuel chikane. Før det særlige fokus havde vi i gennemsnit under én sag oprettet i den juridiske afdeling om året. Nu har vi – sidst jeg tjekkede – 20. Ikke at det i sig selv er et succeskriterie, at vi skal føre mange sager. Helst vil vi jo helt undgå seksuel chikane på arbejdspladsen. Man når nu vi ved, at sagerne findes, så skal de også frem i lyset," sagde Maria Elisabeth Reimer Rasmussen til Finans sidste år.

HK: Arbejdsgivere bør have ansvaret for sexchikane 

HK-advokat: At forske i seksuel chikane er både en "gave" og et "pres"

Fagforening mangedobler antallet af sager om sexchikane efter indsats fra advokat

HK-advokat sætter fokus på seksuel chikane på arbejdsmarkedet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også